Pressemeddelelse -

L-serien: Nyt city-førerhus giver mulighed for ekstrem lav indstigning

Nu præsenteres L-serien i Scanias nye generation af lastbiler, som tilbydes til byer og byområder. L-serien er i sit rette element i byen og forstæderne, uanset om den anvendes inden for områder såsom distribution, affaldshåndtering eller entreprenørvirksomhed.

L-serien kan anses som den ukronede konge af vores tilbud til byområder, siger Henrik Eng, Product Director, Urban, Scania Trucks.

L-serien besidder lige præcis de egenskaber, som kræves til distribution og anvendelsesformål i byområder med tung trafik, hvor mange forskellige trafikanter skal deles om pladsen, fortæller han.

Innovativ brug

- Der er en klar tendens hen imod førerhuse med lav gulvhøjde og ekstrem ergonomisk indstigning typisk anvendes til renovation, men som egner sig til endnu flere formål, siger Eng.

- For omtrent et årti siden ville mange have hævet øjenbrynene ved synet af en lastbil med tippelad og førerhus med lavt gulv, men det vil snart være et dagligdags syn i nogle større byer. De kompromiser, der må indgås med hensyn til frihøjde og indgangsvinkler, opvejes af fordelene for dem, som primært kører i byen, idet de får mulighed for at være mere i øjenhøjde med deres omgivelser, forsætter han.

Eng siger, at der er stor interesse for at skifte til køretøjer med lav gulvhøjde.

- En lastbil med tippelad og lav gulvhøjde og en Scania Cityrude i passagerdøren samt en støjsvag gasmotor, der kører på biogas, er mere velkommen i storbyens gader end traditionelle køretøjer. Det faktum, at der er zoner med skærpede støjkrav, emissionskrav samt interaktion med andre trafiktyper, kan føre til forbud mod traditionelle lastbiler f.eks. med tippelad, fortæller Eng.

L-serie med kneeling-funktion

Førerhusene i L-serien er altid 20 cm længere og fås med tre forskellige taghøjder: Lav, normal og høj. Hvis man bestiller med kneeling-funktion (som aktiveres automatisk via håndbremsen), får man adgang til førerhuset med kun ét skridt – gulvhøjden er så omkring 80 cm (afhængigt af valg af dæk). Ud over at være lavt, er indgangstrinet også 79 cm bredt. Uden kneeling-funktion kræves to trin op. Gulvhøjden er så ca. 93 cm høj.

Begge sider af førerhuset tilbyder samme indstigning. Via en forbindelse foran motortunnelen er det også nemt at bevæge sig på tværs af førerhuset – så man eksempelvis undgår at skulle gå ud på vejen i venstre side.

L-serien drives af Scanias opdaterede 9-liters motor, som fås i tre forskellige dieselvarianter med forskellig ydelse. I løbet af 2018 vil Scania også tilføje sin OC09-gasmotor med to forskellige ydelser (og både til CNG og LNG). Alle motorer kan kombineres med Scania Opticruise eller en automatisk Allision-gearkasse.

- Med sin lidt mere afdæmpede fremtoning er denne type lastbil, der ikke er så høj som andre lastbiler, værdsat i byområder, siger Eng.

- Det drejer sig ikke kun om dens fremtoning, men også det faktum, at chaufførerne er i øjenhøjde med andre trafikanter. Og med hensyn til chaufførerne er det også et spørgsmål om forbedret ergonomi, særligt når de stiger ind i og ud af førerhuset mange gange, forsætter han.

En yderligere fordel ved Scanias L-serie er, at den med normale specifikationer i kørestilling har en frihøjde på omkring 24 cm fortil. Der er desuden i høj grad tænkt på opbyggerne: Opbygning kan starte ved en linje, der forløber kun 42 cm bag forakslens center.

En rude med en klar vision

En større landvinding inden for sikkerhedsområdet er Scanias introduktion af Scania Cityrude som ekstraudstyr i passagerdøren på alle versioner af P- og L-førerhuse. En lavt placeret rude i passagerdøren forbedrer chaufførens mulighed for at se sårbare trafikanter såsom børn, cyklister og fodgængere i lastbilens umiddelbare nærhed.

- Den ekstra rude øger trafiksikkerheden og reducerer chaufførens stressniveau, siger Eng.

- Løsninger, som involverer kameraer og sensorer, reducerer på ingen måde værdien af rent faktisk at være i stand til at kunne se og endog få kontakt til andre trafikanter. Alt, der hjælper med at forbedre chaufførens udsyn, kan være af afgørende betydning, forsætter han.

Scania Cityrude er opvarmet og kan bestilles til passagerdørene i alle P- og L-førerhuse. Det er de førerhuse, der hyppigst anvendes til forskellige formål i byområder såsom distribution og affaldsindsamling, ligesom de anvendes i forskellige arbejdskøretøjer. Valg af denne ekstra rude giver nogle begrænsninger for åbningen af dørens normale siderude. Men det har næsten ingen betydning, idet man anvender ruden i førersiden, når man f.eks. skal udlevere forsendelsesdokumenter m.m.

Se mere om lanceringen af Scanias tredje og sidste del af den nye lastbilgeneration her.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 24 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Anton Freiesleben

Salgsdirektør, lastbiler Salg af nye og brugte lastbiler til danske vognmænd / transportvirksomheder +45 25518049