Pressemeddelelse -

Luffes Lærlinge er klar til EM i Top Team

Kufferterne er pakket og forberedelserne er gjort for i weekenden skal Luffes lærlinge kæmpe om en plads til VM i tredje runde af EM i Top Team i Trento, Italien.

Det var Italien og Østrig, der kunne trække sig sejrrigt ud af første runde af europamesterskaberne og Polen og Schweiz meldte sig i sidste weekend ind i rækken af VM-deltagere, da de vandt den anden runde. I weekendens tredje og sidste runde skal drengene fra Padborg dyste mod ni andre hold om de sidste to pladser videre til VM i Södertälje.

Holdet ”Luffes Lærlinge” kommer fra Scanias værksted i Padborg og består af medarbejdere med forskellige baggrunde og erfaring; teamcoach Jens Mikkelsen (35), teamleder Dennis Hartung (32) og fire mekanikere, Christian L. Kristensen (22), Claus Christensen (51), Michael Jensen (55) og Christian Larsen (39). Holdets coach har gennem hele træningsforløbet været Søren Krelskov, der underviser på Scanias danske uddannelsesakademi.

- Det er første gang, at holdet fra Padborg deltager i Top Team-konkurrencen, så spændingen er selvfølgelig stor. Vi er oppe imod nogle dygtige konkurrenter her i tredje runde, men vores forberedende træningslejre er gået rigtig godt og humøret er højt, så jeg tror på et godt resultat. Om det så er nok til en plads til VM, det må tiden vise, siger Søren Krelskov.

Den tredje runde af EM består af hold fra følgende lande:

  • Spanien
  • Holland
  • Belgien/Luxembourg
  • Danmark
  • Island
  • Bosnien-Hercegovina
  • Finland
  • Norge
  • Rusland
  • Marokko

Fakta om Top Team-konkurrencen

Scanias interne Top Team-konkurrence er et uddannelsesprogram i konkurrenceform. Deltagerne dyster i både praktiske og teoretiske opgaver, der kan forekomme i en arbejdssituation. Konkurrencen har til formål at inspirere og motivere Scanias værkstedspersonale til at udvikle og dygtiggøre sig.

Der afholdes i alt seks regionale finaler, hvoraf tre afholdes i Europa. Til de regionale finaler kæmper holdene om de blot 12 pladser, der er til VM i Södertälje til december. Det vindende hold vil blive belønnet med 50.000 Euro. 

Emner

  • Transport

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038