Pressemeddelelse -

Månedens chauffør hedder Martin Madsen

Vognmand Martin Madsen fra Kalundborg er blevet kåret til månedens chauffør på Scania Driver Academy. Han kører dagligt med containere for Novo Nordisk, og det gør han særdeles godt.

Martin åbnede for mindre end et år siden egen vognmandsforretning efter 19 år som chauffør. Han kører nu containere for NOVO Nordisk i en Scania R 580 med trailer mellem Kalundborg, Allerød, Bagsværd, Birkerød og Hillerød.

Da han købte sin nye Scania,  valgte han at satse på en Scania by Ecolution løsning, som er markedets mest brændstoføkonomiske og miljøvenlige koncept. Konceptet indebærer blandt andet, at chaufføren skal på et coaching forløb på Scanias egen uddannelsesinstitution Scania Driver Academy.

Martin bliver nu fulgt tæt af en coach, som følger udviklingen i hans kørsel fra dag til dag. Det er muligt via de data communicator-boksen, der er monteret i lastbilen, sender til Scanias servere. Coachen kan via disse data fortælle på præcis hvilke parametre, Martin skal forbedre sin kørestil for at spare penge på diesel.

Martin er blevet udnævnt til månedens chauffør, fordi han har gjort brug af rådgivningen på bedste vis. Han oplevede i starten en hård kamp for at nedbringe sin tomgang på grund af de mange stop og trailerskift, han har i løbet af dagen. Nu er det lykkedes ham at placeres sig på Scanias ”Wall of Fame” med 6 x A i sin kørselsrapport. Godt gået og stort tillykke fra Scania.

Martins resultater

  • Kørestrækning: 8.761 km
  • Gennemsnitshastighed: 61 km/t
  • Gennemsnitlig vægt: 28 tons
  • Gennemsnitligt brændstofforbrug: 2,7 km/l
  • Gennemsnitlig strækning: 438 km/dag

Et typisk coaching forløb

Når en vognmand bestiller et coaching-forløb til sin chauffør, tildeles virksomheden en fast coach, der udover at coache chaufføren, hver måned sender en virksomhedsrapport med oplysninger om den enkelte chaufførs resultater til vognmanden. Coachen taler udvikling og forbedringsområder direkte med chaufføren, og vognmanden bliver kontaktet ca. hver 3. måned for at tale om forløbet og de fremskridt, der er sket, samt afklare udfordringer og aftale fremtidige tiltag. Får en chauffør lutter A'er i sin rapport, hører han til blandt de ti procent bedst kørende chauffører, der bliver coachet hos Scania Danmark. Fakta er nemt at måle, da alt foregår elektronisk og med de data, som sendes fra lastbilens Communicator-boks.

Emner

  • Efteruddannelse

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 25 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038