Pressemeddelelse -

​Mød Scania i hal H på Busmessen - Transport 2015

Scania er med på Busmessen på Transport 2015 i dagene 19.- 21. marts 2015, og du kan finde os på stand 6250 i hal H.

Her byder vi bl.a. på en Danmarkspremiere, nemlig den nye Scania Van Hool Altano luksusbus til Abildskou.

Den nye luksusbus skal indsættes på Abildskous Berlin-rute. Den er specificeret som en Scania Van Hool Altano TDX21 i 3-stjernet konfiguration med plads til i alt 67 passagerer, heraf evt. én kørestolsbruger placeret ved siden af chaufføren i stedet for en dobbeltstol.

Bagagekapaciteten er svimlende 14,5 m3, og bussen får meget luksusudstyr fra Van Hools omfattende udstyrsliste, herunder specialbyggede skabe, skuffer og USB-lader ved alle pladser samt aircondition og toilet.

Som en ekstra detalje indrettes der plads til tre cykler inde i bussen. Indretningen med siddepladser på hele det øverste dæk giver endvidere en ekstra god panoramaudsigt for passagerne.

Print din gratis billet til busmessen og Transport 2015
Det er gratis at besøge Danske Busvognmænds busmesse. Du kan registrere dig ved ankomst til MCH Messecenter Herning, men vil du undgå køen, så print din billet hjemmefra og gå direkte gennem kontrollen.

Print din gratis billet her

Dato og åbningstider
Torsdag den 19. marts 2015, kl. 9.00 – 17.00
Fredag den 20. marts 2015, kl. 9.00 – 17.00
Lørdag den 21. marts 2015, kl. 9.00 – 17.00
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores stand – vi ses i Herning!

Emner

  • Ferie

Kategorier

  • scania
  • berlin ruten
  • altano
  • busser

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

Kontakt

Erik Rolvung

Direktør, Bus & Coach Scania busser +4525518029

Relateret materiale