Pressemeddelelse -

Ny salgschef hos Scania

Jacob Bender-Petersen er netop tiltrådt som salgschef for lastbiler øst for Storebælt hos Scania Danmark A/S.  Han er 40 år og kommer fra en stilling som Senior Finansiel rådgiver hos Nordania Leasing.

Jacob har mere end 15 års erfaring i transportbranchen og har tidligere arbejdet for Scania. Forinden arbejdede han i mere end 7 år hos Statoil med salg af olieprodukter til vognmandsbranchen, inden han i 2007 kom til Scania Danmark for at styrke salgsafdelingen for bl.a. Fleet Management-produkter som flådestyring, trådløs overførsel og opbevaring af fartskriverdata samt optimering af lastbilernes driftsøkonomi ved hjælp af driftsdata fra køretøjerne.

Efter et par år hos Scania gik Jacob til leasingbranchen, hvor han hos Nordania arbejdede med salg af leasingprodukter for lastbiler og andet transportmateriel. Det blev til knap 6 år hos Nordania Leasing, inden Jacob ”vendte hjem” til Scania igen. Her får han salgsansvaret for lastbiler øst for Storebælt i samarbejde med den erfarne salgsstyrke på Scania-anlæggene i Ishøj, Frederikssund, Holbæk og Sorø.

Solution Provider

- Jeg glæder mig til opgaven. Scania har markedets bredeste udvalg af Euro 6-lastbiler i det tunge segment med tilhørende serviceydelser som FMS, finansiering, forsikring, udlejning, chaufføruddannelse m.m., siger Jacob Bender-Petersen.

- Det spændende ved salg er ikke ”bare” at sælge lastbilen men at rådgive kunderne og sammensætte de mest driftsøkonomiske og effektive pakkeløsninger. Det er ikke for sjov, at Scania kalder sig markedets bedste Solution Provider, og jeg glæder mig til at komme i marken sammen med de øvrige medarbejdere i salgsafdelingen og møde kunderne på deres hjemmebane, siger han.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • nye medarbejdere
  • scania danmark a/s
  • salg
  • job
  • jacob bender-petersen
  • nyansættelse
  • scania
  • lastbiler

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale