Pressemeddelelse -

​Ny servicesælger til Østjylland

Jens Bækgaard er tiltrådt en stilling hos Scania som servicesælger for kunder i Østjylland. 

Jens skal afløse Ole B. Andersen, som fortsætter som key account servicesælger og fremover vil tage sig af større kunder hos Scania med andre opgaver. Jens vil sammen med sin kollega, servicesælger Jens Ole Jakobsen, rådgive vognmænd til den bedste totaløkonomi ved at tilbyde de mest optimale serviceaftaler, reparationsaftaler og coachingaftaler, skræddersyet til netop deres virksomhed.

Jens har været en del af Scania de seneste 6 år. Han kommer fra en stilling som Driver Trainer Coordinator i Kolding hvor han har undervist i den lovpligtige efteruddannelse for chauffører og været en del af teamet, der coacher chauffører for at forbedre brændstoføkonomi.

Jens dækker sammen med Jens Ole Scania-afdelingerne i Vejle, Horsens, Aarhus, Randers og Hobro og kan kontaktes på tlf.: +45 25 51 80 27 eller email: jens.baekgaard@scania.dk

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • brændstoføkonomi
  • miljørigtig kørsel
  • lastbiler
  • vognmænd
  • rådgivning
  • serviceaftale
  • scania

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale