Skip to main content

​Nyscan trækker et af sine fem lastbilanlæg ud af Scanias servicenetværk

Pressemeddelelse   •   Okt 26, 2016 12:00 CEST

Med virkning fra 1. januar 2017 er Nyscan ikke længere Scania-forhandler med salg af lastbiler, men fortsætter sin Scania-værkstedsautorisation i Roskilde, Køge, Vordingborg og Sakskøbing. 

Nyscan a/s har besluttet at trække sit lastbilanlæg på Avedøre Holme ud af det autoriserede Scania-servicenetværk for fremadrettet at fokusere på et andet lastbilmærke.

For Scania-kunder i København betyder Nyscans beslutning, at nærmeste autoriserede Scania-anlæg fra nytår vil være Scania Danmarks eget anlæg i Ishøj, samt Nyscans anlæg i Roskilde og Køge.

- Nyscans beslutning betyder helt konkret, at anlægget på Avedøre Holme fra 2017 ikke længere vil have de rette it-systemer og arbejdsgange til at håndtere originale reservedele og autoriserede serviceydelser i forbindelse med Scania, fortæller Scania Danmarks servicedirektør Allan Kiby. Vi respekterer Nyscans beslutning og håber, at berørte kunder har forståelse for situationen, og vi ser i stedet frem til at servicere dem i den sædvanlige høje Scania-kvalitet på de omkringliggende Scania-værksteder, slutter Allan Kiby.

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk