Pressemeddelelse -

Scania Danmark har succes på Facebook

Scania Danmarks Facebook-side har netop rundet 10.000 fans på blot 10 måneder.
- Lige som mange virksomheder står over for dilemmaet, om de for alvor skal kaste sig ud i at bruge de sociale medier og teknologier som en del af deres forretningsstrategi eller ej, var også vi usikre på, om vi kunne opnå noget ved at være på Facebook, siger Scania Danmarks kommunikationschef Lise Marie McLoughlin Nielsen.

- At Facebook har flere brugere end noget andet netværk - både privat og erhvervsmæssigt - var udslagsgivende for vores beslutning om at afprøve denne mulighed, tilføjer hun. Den første skepsis blev hurtig gjort til skamme, for meget hurtigt begyndte Scania-fans at strømme til siden. Og ganske overraskende gik også mange af Scanias medarbejdere på Scania Danmarks Facebook-side, så det har givet nye muligheder for dialog med både kunder, fans og medarbejdere, fastslår Lise Marie McLoughlin Nielsen.

- Vi er sikre på at vores Facebook-side har øget kendskabet til vores brand, produkter og serviceydelser. Via Facebooks eget analyseredskab kan vi nemlig måle på konverteringer, se demografisk data og få et hurtigt overblik over effekten af vores opslag, siger hun.

Scanias succes på Facebook har også betydet, at hjemmesiden http://www.scania.dk/ har fået mange flere besøgende. I de seneste uger er 40 % af trafikken kommet fra nye besøgende, som ikke har besøgt Scanias hjemmeside tidligere.

Også succes for intern kommunikation

- Vi er blevet positivt overrasket over, at mange af vores medarbejdere nu føler sig meget bedre orienteret om, hvad der foregår i virksomheden. F.eks. har flere af vores mekanikere ikke daglig adgang til vores Intranet, og dermed har de ikke helt så nemt ved at få information. Det har Facebook-siden ændret på, siger Scania Danmarks HR-chef Janet Fransen.

- Det gælder også vores stillingsopslag, som er blevet markant mere eksponeret end tidligere, tilføjer hun.

Der er ingen facitliste for, hvordan en B2B-virksomhed får succes på Facebook, men ved hjælp af Facebooks analyseværktøjer er det muligt at følge nøje med i, hvad der interesserer de besøgende.

- Information om aktiviteter og events, film om kunder og produkter, pressemeddelelser, stillingsopslag, billeder og information om nye leveringer af lastbiler og busser er godt stof. Også omtale af nye serviceydelser, værkstedstilbud samt vores magasiner Scania Road Life og Scania Buzz tiltrækker sig stor opmærksomhed via Facebook, siger Lise Marie McLoughlin Nielsen.

Det er vigtigt for Scania, at de sociale medier ikke står alene eller helt erstatter den traditionelle måde at kommunikere med de relevante interessenter. Det er en ekstra mediekanal, der bliver tænkt ind i alt, og som styrker Scanias øvrige kommunikation. Og så er det vigtigt at pointere, at tilstedeværelsen på Facebook kræver en anden kommunikation end i ”den gamle verden”, hvor virksomhederne stadig sad ved roret og havde fuld kontrol over kommunikationen.

Påvirker de sociale medier bundlinien?

- Ja, det tror vi på. Det gælder bl.a. Scania opbygningsafdelinger i Vojens og Århus, som mærker større tilgang. En stor del af kunderne nævner selv de opbygninger, som de har set på vores Facebook-side. Desuden tror vi, at et øget kendskab til vores produkter og serviceydelser på sigt gavner forretningen. Det er svært og dyrt at markedsføre alle serviceydelser via traditionel markedsføring, men Facebook giver os mulighed for at forklare det via mange forskellige opslag. Vi kan både nå vores eksisterende samt nye kunder uden store omkostninger, konkluderer Lise Marie McLoughlin Nielsen.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • facebook
  • kommunikation
  • lastbiler
  • scania
  • busser

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 38.500 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2012 omsatte Scania CV AB for SEK 79,6 mia. og opnåede et driftsresultat på SEK 6,6 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale