Skip to main content

​Scania når rekordniveau

Pressemeddelelse   •   Aug 20, 2015 07:00 CEST

Scanias markedsandel i Europa nåede et rekordniveau på 17,2 procent i første halvår af 2015.

Stigningen er delvist knyttet til den tidlige og vellykkede indførelse af Euro 6-programmet, salgsaktiviteter inden for nye segmenter samt den, af både kunder og presse, meget roste brændstoføkonomi på nye motorer.

Scania har øget sin markedsandel på det europæiske lastbilmarked til 17,2 procent i perioden januar til juni 2015. Dette skal sammenholdes med 15,3 procent i den tilsvarende periode i 2014. Den positive udvikling, der begyndte sidste år, i forbindelse med overgangen til emissionsstandarden Euro 6 fortsætter således.

- Responsen fra vores kunder vidner om, at vi har indfriet de høje forventninger, der stilles til vores Euro 6-motorer. Efterspørgslen er især god på de store markeder i Europa, siger Scanias koncernchef Per Hallberg.

Ordreindgangen i Europa steg med 41 procent til 13.270 (9.410) Scania-lastbiler i forhold til andet kvartal af 2014.

Samlet set udgjorde Scanias ordrebog 19.823 lastbiler i andet kvartal af 2015.

Markedssituationen i Danmark

I Danmark har Scania ligeledes fremgang på markedsandele (pt 25,1%), og ordrebogen er styrket i forhold til sidste år. 

- Det gode resultat hænger bl.a. sammen med et øget fokus på optimering af brændstoføkonomiske drivliner og ikke mindst de ydelser, som Scania leverer inden for Driver Training og Driver Coaching, når bilen er sat i drift, fortæller salgsdirektør for Scania Danmark, Anton Freiesleben. 

- Sidstnævnte bidrager typisk til 10-15% brændstofbesparelse, hvilket ofte er lig med 25 - 50.000 kroner per år….per bil. Dertil kommer den bedste driftssikkerhed nogen sinde, afslutter Anton Freiesleben,.

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser, og er en del af bilkoncernen Volkswagen Group, som består af 10 brands fra 7 Europæiske lande.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, inden for forskellige faggrupper som Mekanikere, Salg, Marketing, Teknik, IT, HR, Finans, Økonomi og Service på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.