Pressemeddelelse -

Scania og Bär Cargolift indgår servicesamarbejde

Scania har netop indgået samarbejde med den tyske producent af læssebagsmække, Bär Cargolift, omkring service og reservedelslevering. Ifølge aftalen vil Scanias 26 danske serviceanlæg over hele landet fremover kunne håndtere både reparation, reservedelslevering, reklamationsbehandling og uddannelse af serviceteknikere på Bär Cargolifts brede produktprogram af læssebagsmække fra 500 til 3.000 kg løftekapacitet.

- Serviceaftalen med Bär Cargolift vil gøre det muligt for os at levere en bedre samlet driftsløsning til de mange kunder, der anvender Bär Cargolifts læssebagsmække med øget uptime som den vigtigste faktor. Scanias strategi er altid at fokusere på kundernes produktivitet og de services, der tilfører dem værdi, siger direktør i Scania retail-organisation, Claes B. Pedersen.

Bär Cargolift indgår i Scanias VRS-program

I Danmark vil Scania i kraft af lastbilbranchens mest effektive reservedelslogistik kunne levere Bär Cargolifts reservedele fra dag til dag til ethvert aut. Scania-anlæg. Reservedelene distribueres fra Scanias centrale logistikcenter i Oppglabeek i Belgien med nat-levering inden kl. 7.00 om morgenen. Bär Cargolift indgår dermed i Scanias omfattende VRS-program (Vehicle Related Services), der gør Scania i stand til at levere serviceydelser og reservedele til en lang række køretøjsrelaterede produkter som læssebagsmække, hydraulikkomponenter, el-artikler, traileraksler mv. parallelt med Scanias egne reservedele.

Tobias Bär, som leder den familieejede tyske virksomhed i anden generation, følger med samarbejdsaftalen med Scania en klar vækst-strategi:

- Vi tror på potentialet i Bär Cargolifts brede produktprogram også uden for vores hjemmemarked. Med Scania har vi en meget kompetent servicepartner, der bidrager til maksimal tilgængelighed over hele Europa. Og det er, hvad der tæller for vores kunder, siger han.

Bär Cargolift, der er blandt Europas førende producenter af læssebagsmække med eksport til mere end 25 lande, blev grundlagt i 1981. Virksomheden er bl.a. markedsleder i Tyskland og beskæftiger ca. 250 medarbejdere på fabrikken i Heilbronn samt i markedsselskaber rundt omkring i Europa.

Emner

  • Motor

Kategorier

  • bär cargolift
  • reservedele
  • samarbejde
  • scania
  • læssebagsmække
  • lastbiler

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 38.500 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2012 omsatte Scania CV AB for SEK 79,6 mia. og opnåede et driftsresultat på SEK 6,6 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038