Pressemeddelelse -

Scania P 360 CrewCab på brandbilmesse i Aalborg

Scania prioriterer det danske marked for brandbiler højt, og når Foreningen af Kommunale Beredskabschefer i slutningen af august inviterer til årsmøde med tilhørende fagmesse i Aalborg, holder Scania traditionen tro forrest på messen.

På Scanias stand vil en køreklar Scania P 360 DB 4x2HNA automobilsprøjte med CrewCab mandskabsførerhus spille en central rolle. Midt i 1990’erne lancerede Scania sin første version af CrewCab mandskabsførerhuset, og det er blandt de vigtigste faktorer for Scanias succes på det danske brandbilsmarked. Det unikke CrewCab mandskabsførerhus, der siden introduktionen på 4-serien er blevet videreudviklet og forbedret, er fabriksbygget fra bunden og udført helt i stål. Det klarer de svenske slagtests og ECE R29 sikkerhedskravene med bred marginal, og det anses derfor som det mest solide og sikreste førerhus på markedet. Det har stor betydning under de ofte ekstreme kørselsforhold, som brandbiler udsættes for.

Den udstillede Scania er udrustet med den længste førerhusvariant af typen CP31, der kan indrettes fleksibelt med plads til op til 8 fuldt udrustede brandfolk. CrewCab-førerhuset er opbygget med fokus på optimal ergonomi for mandskabet, hvor effektivitet, hurtighed og sikkerhed har højeste prioritet. Ind- og udstigning sker hurtig og sikkert gennem de fire brede døre, der åbner 90 grader. Udsyn fra fører- og passagerpladsen er helt i top takket være den brede forrude og de afrundede hjørner, og førerpladsen er logisk og ergonomisk indrettet, så kørslen bliver så sikker som muligt. Dertil kommer den legendariske pålidelighed, driftssikkerhed og levetid på drivline og chassis, som Scanias brandbiler deler med resten af Scanias lastbilprogram. Brandbilsmessen i Aalborg afvikles i Aalborg Kongres- og Kulturcenter fra onsdag den 21. til fredag den 23. august. Der er tale om en professionel fagmesse for deltagerne på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers Årsmøde i de første to dage, men fagmessen er åben for offentligheden fredag den 23. august kl. 9-12.

Emner

  • Kommunal service

I dag er Scania en førende producent af tunge lastbiler, busser og turistbusser og af industrielle motorer og marinemotorer. Desuden udbyder og sælger virksomheden et bredt udvalg af servicerelaterede produkter og finansieringsydelser.
Scania driver virksomhed i cirka 100 lande og har mere end 35.000 ansatte. Af disse arbejder 2.400 med forskning og udvikling – hovedsagelig i Sverige, tæt på virksomhedens produktionsenheder. Scanias hovedindkøbsafdeling suppleres af lokale indkøbsafdelinger i Polen, Tjekkiet, USA og Kina. Produktionen finder sted i Europa og Latinamerika. Desuden arbejder der ca. 20.000 medarbejdere i Scanias uafhængige salgs- og serviceorganisation.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038