Pressemeddelelse -

Scania topper anerkendt europæisk lastbiltest for 2. år i træk

For 2. år i træk har Scanias nye lastbilgeneration vundet den anerkendte 1.000 Point Test, der er Europas mest omfattende og seriøse sammenlignings test.

“Den omfattende sammenlignings test bekræfter - igen - ikke blot den overtegne brændstoføkonomi, som vores nye lastbilgeneration præsterer, men også mange andre attraktive egenskaber, der får Scania til at skille sig ud,” siger Alexander Vlaskamp, chef for Trucks på Scania. “Vi har nu introduceret hele vores nye lastbilgeneration i Europa, og modtagelsen har været overvældende.”Dette års test har fokuseret på førerhuse i mellemstørrelsen og motorydelser omkring 450 hk, hvor den nye Scania R 450 mødte Mercedes Actros 1845 og Volvo FH 460.

1.000 Point Testen afvikles af et internationalt hold af lastbiljournalister, der bedømmer lastbilerne efter subjektive kriterier i kombination med objektive målinger. Testen afvikles på en 180 km testrute i det syd-vestlige Tyskland. Testen arrangeres af det tyske ETM Verlag, hvis udgivelser bl.a. omfatter magasinerne Lastauto Omnibus og Fernfahrer, og testen afvikles i samarbejde med adskillige ledende fagblade i hele Europa.

Med den nyligt introducerede, opdaterede version af Cruise Control 2.0 med Active Prediction, Pulse & Glide-funktion samt Downhill Cruise Control har Scania yderligere forbedret sin i forvejen fremragende brændstoføkonomi. Pulse & Glide giver mulighed for at øge hastigheden – (Pulse) – og derefter køre på frihjul – (Glide) – i længere perioder og dermed drage endnu mere nytte af den bevægelsesenergi, der er opbygget i køretøjet ved kørsel i kuperede områder.

Denne nye funktion betaler sig i form af lavere brændstofforbrug og hjalp Scania til en klar sejr i 1.000 Point Testen. Scania viste sig også som den hurtigste lastbil i alle sammenhænge, herunder ved acceleration, ved jævn kørsel på motorvej samt ved kørsel på stigninger. Den nye Scania-generation var overlegen i flere kategorier som bl.a. førerhus, drivline og ydeevne, brændstofforbrug, driftsomkostninger samt nyttelast. Sammenlagt sprintede Scania fra konkurrenterne i 2018-udgaven af 1.000 Point Testen med en samlet score på 954,5 point efterfulgt af Mercedes med 943,2 point og Volvo med 941,9 point.

Siden introduktionen af den nye lastbilgeneration i efteråret 2016 har Scania gjort rent bord i mange sammenlignings- og individuelle pressetests. Scania har vundet de seneste tre europæiske sammenlignings tests og har sat flere testrekorder samt vist fremragende egenskaber i mere end 40 individuelle pressetests i 11 europæiske lande, hvor brændstoføkonomien er blevet målt.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038