Pressemeddelelse -

​Scanias nye lastbil vinder endnu en pris

Den nye Scania-generation af lastbiler er blevet udmærket med prisen Green Truck of the Year 2017. Scania distancerede sig fra konkurrenterne med et op til 13% lavere brændstofforbrug.

Prisen hedder denne gang "Green Truck 2017 Award", og den uddeles af de førende tyske transportmedier VerkehrsRundschau og Trucker. Den er baseret på sammenlignende tests af seks lastbil-trækkere med totalvægte på 40 ton, som de to medier har gennemført. Her opnåede Scania R 450 et gennemsnitsforbrug på 23,7 liter pr. 100 km - eller 4,22 km pr. liter, og Scania distancerede sig dermed med et op til 13% lavere brændstofforbrug.

Bæredygtighed og rentabilitet går hånd i hånd

Bæredygtighed, enten gennem alternative brændstoffer, brændstoføkonomiske diesellastbiler og chaufføruddannelse, er et fokusområde for Scania. 

- Ved at reducere brændstofforbruget, reducerer vi også CO2-udledningen og samtidig omkostningerne. Bæredygtighed og rentabilitet går hånd i hånd, fortæller Scania Danmarks salgsdirektør Anton Freiesleben.

Scania introducerede sin nye generation af lastbiler i efteråret 2016, og de har siden overhalet konkurrenterne i flere sammenlignende europæiske medie tests. I efteråret 2016 blev den nye Scania-generation desuden kåret som Truck of the Year 2017.

-  Scania R 450 er ikke blevet overgået indtil nu. Intet under at prisen gik til Scania i år, slutter de.

Resultat fra testen

  • Scania 4,22 km/l
  • Mercedes-Benz 4,12 km/l
  • Volvo FM 3,97 km/l
  • Iveco 3,95 km/l
  • MAN 3,87 km/l
  • Volvo FH 3,72 km/l

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • brændstoføkonomi
  • co2
  • lastbil
  • lastbiler
  • miljø
  • miljørigtig kørsel
  • scania
  • green award
  • bæredygtig transport
  • co2-reduktion
  • chaufførtræning
  • lastbilchauffører

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 25 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale