Pressemeddelelse -

​Succesfuld Scania-kampagne drøner videre

Scanias succeskampagne "Jobbet, der aldrig står stille" er nu blevet udvidet med 14 minifilm. Kampagnens formål er at tiltrække medarbejdere til virksomheden.

Det er nu hele to år siden Scania lancerede oplysningskampagnen "Jobbet, der aldrig står stille", hvor det primære fokus var at lokke "unge med en mekaniker i maven" til lastbilbranchen kontra personbilbranchen. 

- Tankerne bag ’’Jobbet, der aldrig står stille’’ var at vise Scania, som den attraktive arbejdsplads, den er, for potentielle medarbejdere – men også internt for at vise, at vi understøtter en kultur, hvor man kan udvikle sig inden for organisationen, fortæller Scanias HR-direktør Janet Fransen.

- Unge mennesker i dag ønsker ikke nødvendigvis at forblive i samme stilling hele deres karriere, og derfor vil vi gerne vise dem, at de kan udvikle sig hos os, hvis de vil, fortsætter Janet Fransen.

Nu, to år efter lanceringen af kampagnen, er temaet rekruttering af mekanikere og andre medarbejdere stadig højaktuelt. Og efter særdeles positiv feedback og gode resultater ifm. den første og anden del af kampagnen har Scania derfor valgt at fortsætte kampagnen. 

- Det er lykkedes os at få mange gode kandidater til virksomheden, som umiddelbart ikke ville have tænkt Scania ind som en mulig arbejdsplads og en virksomhed med store karrieremuligheder både nationalt og internationalt. Scania har dog stadig et job liggende foran os med at tiltrække både lærlinge og mekanikere, slutter Janet Fransen.

Den nye kampagne kører, ligesom de første to gjorde, på de sociale medier. Filmene vil blive lanceret en for en hen over sommeren på Scania Danmarks Youtube kanal og derefter på de øvrige sociale medier FacebookLinkedin og Instagram. Den første film, der er blevet lanceret, er med mekaniker Christian Kristensen fra Scania-værkstedet i Padborg (se ovenfor).

I de nye film deltager følgende medarbejdere:

  • Christian Kristensen, mekaniker hos Scania i Padborg
  • Dennis Sonniksen, værkfører hos Scania i Ishøj
  • Dennis Hartung, værkstedschef hos Scania i Padborg
  • Jannich Borring, mekaniker, Esbjerg
  • Jeppe Bom, mekaniker hos Scania i Esbjerg
  • Muhammed Karaduman, mekaniker hos Scania i Ishøj
  • Sofie Christensen, administrationselev hos Scania i Ishøj

Emner

  • Arbejdsmiljø

Kategorier

  • uddannelse
  • scania
  • karriere
  • værkfører
  • jobbet der aldrig står stille
  • mekaniker

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 24 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale