Skip to main content

Ideer til indretning af stuen: Her er de nyeste trends

Pressemeddelelse   •   Maj 28, 2018 09:30 CEST

Stuen er samlingspunktet i dit hjem, hvor du kan nyde samværet med din familie efter en lang dag. I kan slappe af i sofaen, se en god film og hygge jer sammen. Derfor er det naturligvis vigtigt, at stuen udstråler hjemlig hygge og nærvær, og det kan en god indretning hjælpe dig med. Læs med her, og få gode ideer til, hvordan du indretter din stue med inspiration fra de nyeste boligtrends.

I stuen skal der være plads til hygge, afslapning, ro og leg. Desuden skal din stue både kunne skabe trygge rammer for familien, og samtidig byde på en gæstfri atmosfære for de gæster, du inviterer på besøg. Alt dette stiller krav til indretningen af din stue, og mangler du inspiration, er der heldigvis hjælp at hente. Schmidt tilbyder nemlig en række forskellige stueløsninger med stuemøbler, der nemt kan tilpasses din smag og de ønsker, du har til indretningen af din stue.

Uanset om du er på udkig efter et stort TV-møblement med masser af skabsplads, eller foretrækker et mere minimalistisk udtryk med rene, hvide linjer, favner Schmidts sortiment så bredt, at du helt sikkert kan finde en løsning, der passer til din stue. Hos Schmidt deler vi desuden gerne ud af vores store erfaring og ekspertise, så har du brug for ideer og inspiration til, hvordan din kommende stue skal se ud, er vi klar til at guide dig igennem de mange stueløsninger og kombinationsmuligheder. 

Indret din stue med fokus på hygge og anvendelighed

En stue er et rum med mange formål, og det stiller krav til både komforten og funktionaliteten. Når du skal indrette din stue, er det en god ide at tage udgangspunkt i, hvilken indretning du og din familie trives bedst i. En stue med et personligt præg kan sagtens være inspireret af årets nyeste trends, så længe du husker på hvilken type boligindretning, du selv foretrækker. Uanset om din stue er stor eller lille kan du med få velvalgte detaljer skabe et rum, som båder fremstår flot og moderne, og som hele familien elsker at være i.

For at indrette en anvendelig stue er opbevaringsplads en nødvendighed. Bøger, magasiner, nipsting og legetøj er nemlig rare at kunne gemme væk, når der kommer gæster, eller når du bare gerne vil have ryddet op. Ved at vælge smarte og dekorative opbevaringsløsninger til din stue, behøver du ikke at gå på kompromis med din stil. For eksempel kan du indrette din stue med reoler, hvor rod kan gemmes væk bag lukkede låger. Ligeledes kan du gøre stuen endnu mere dekorativ med fine æsker og kurve, som ikke blot gemmer rod, men også bidrager til stuens hjemlige og stilrene udtryk.

Find inspiration i årets boligtrends

Hvis du gerne vil lade dig inspirere af årets tendenser inden for bolig og indretning, kan du med fordel byde naturen ind i din stue. De grønne nuancer, som allerede i 2017 var særdeles populære, fortsætter nemlig med at være en vigtig del af dette års boligtrends. Alt fra grønne vægge, planter, puder og andre tekstiler giver din stue et varmt og naturligt strejf, som bidrager til en hjemlig stemning. Foruden de grønne toner kommer naturen også til udtryk i indretningen i form af trenden med røget eg, som er blevet et populært materiale til stuens møbler. Derved får de mere traditionelle møbelklassikere i lysere egetræ konkurrence af en mørkere træsort.

Glas er i stigende grad blevet en populær del af indretningen, og i stuen gør glas sig især godt som en brugsgenstand, for eksempel i form af farverige vaser, lamper, skåle og lysestager. Foruden glas kan du med fordel lade flotte tekstiler indgå i indretningen af din stue. Puder, plaider og tæpper er nemme at tilføje til stuen for at skabe din egen personlige stil, og desuden er tekstiler som disse hurtige at skifte ud, hvis du på et senere tidspunkt ændrer smag. Ønsker du at indrette en farverig og varm stue, kan du vælge puder og tæpper i forskellige farver og mønstre, mens ensfarvede og matchende puder giver et mere sammenhængende og minimalistisk udtryk. Vil du gerne følge de nyeste trends kan du, foruden grønne nuancer, vælge puder i frisk lilla, millennium pink, og det såkaldte greige, som er en blanding af grå og beige.

Gode ideer til indretningen af din stue

Møblerne i din stue er altafgørende for, hvor meget glæde du får af rummet. Når det gælder stuens møbler, skal design og funktionalitet gerne gå hånd i hånd. Det gælder i særdeleshed sofaen, som med stor sandsynlighed er stuens samlingspunkt. Derfor bør den være slidstærk, så den kan holde til hele familiens hyggeaftener, middagslure og selskaber. Derfor er det vigtigt at finde en sofa af god kvalitet, som passer både visuelt og funktionelt ind i din stue.

Når du skal finde inspiration til, hvordan din stue skal indrettes, er det allervigtigste, at den passer til din personlige stil. Det er sjovt og spændende at lade sig inspirere af årets boligtrends, så længe du husker på at indrette din stue på en måde, så du og din familie kommer til at elske at bruge tid sammen i den.

Hos Schmidt Køkken skaber vi de bedste betingelser for dig, der ønsker at skræddersy et personligt køkken, badeværelse, soveværelse eller andet interiør til dit hjem fra top til bund – uden at gå på kompromis med kvalitet, funktionalitet og personlig stil.

Vi har et bredt sortiment af både klassiske og moderne løsninger, og et stort udvalg af farver og forskellige typer overfladematerialer som kan kombineres på kryds og tværs. Hos Schmidt er der garanti for kvaliteten - 10 års fuld garanti på elementer og 25 års garanti på skuffer, udtrækselementer og hængsler.

Schmidt blev grundlagt i 1934 og er en del af den franske koncern Schmidt Groupe, der er en af Europas førende producenter af møbler til køkken, bad, garderobe og indretningsløsninger. Schmidt Groupe beskæftiger mere end 1.500 ansatte og har triple- certificeret produktion indenfor kvalitet, miljø samt sundhed og sikkerhed. Sortimentet forhandles over hele verden via 718 eksklusive Schmidt-butikker. Schmidt Nordic sælger og markedsfører Schmidt i Skandinavien.

Se mere på www.schmidt-koekken.dkwww.schmidt-kjokken.no

Følg Schmidt Køkken her: 

Facebook

YouTube

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy