Pressemeddelelse -

Avanceret BMS-system til topmoderne akutcenter

Schneider Electric leverer BMS og IBI til det nye Akutcenter Viborg, der bliver et af fem i Region Midtjylland. Her skal speciallæger døgnet rundt modtage patienter til akutbehandling fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune. Avanceret bygningsautomation skal sikre de bedste omgivelser på akutcentret.

I en entreprise til i alt 618 mio. kr. udbygger Regionshospitalet Viborg med 24.000 kvm. et nyt akutcenter, der skal rumme operationsafdelinger, faciliteter til dagkirurgi, traumemodtagelse og lokaler til røntgenscanning. Samtidig indrettes en helt ny sengeafdeling med enestuer.

I alt rummer det nye Akutcenter i Viborg 1024 rum, som Schneider Electric har fået til opgave at udføre BMS-installationerne og IBI til. Der skal laves styring af 16 ventilationsanlæg samt otte blandingssløjfer til radiatorvarme og gulvvarme. På hver etage er der blandesløjfer til varmelofter, kølelofter og varm brugsvandsveksler.

De 1024 rum indrettes til alt fra operationsstuer og røntgenlokaler til enpersonssengestuer med toiletfaciliteter. Det stiller store krav til styring, som skal tage højde for de specifikke funktioner og skiftende behov for køl og varme.

Dataopsamling
Temperatur og luftkvalitet styres og overvåges automatisk via zoneregulatorer med indbygget CO2-sensor. Ligeledes er persienner en del af det samlede BMS-system, men kan også overstyres via lokal betjening i hvert rum. En topmorderne installation, der byder på dataopsamling fra køle-, varme-, vand- og elmålere. Tekniske alarmer fra forskellige systemer og overvågning af luftarter opsamles således, at den tekniske afdeling kan modtage direkte alarmer via SMS eller mail.

Det første spadestik blev taget i 2014 og byggeriet er nu klar til tekniske installationer. Akutcenteret på Regionhospitalet Viborg skal stå færdigt i 2018

Emner

  • Miljø, energi

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2016 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 160.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00