Pressemeddelelse -

Eltronic udnævnt som første danske Endorsed Wonderware Partner

BALLERUP, Danmark – Nov 1, 2017

Stor anerkendelse fra Schneider Electric Software til den danske Wonderware-specialist: Eltronic kommer i fint, internationalt selskab blandt kun 45 Endorsed Wonderware Partnere i hele verden

Den danske ingeniørvirksomhed Eltronic og Schneider Electric Software indgår tæt partnerskab om udvikling og implementering af løsninger bygget på Schneider Electrics globalt anerkendte software Wonderware. Med udnævnelsen til Endorsed Wonderware Partner får Eltronic den ultimative anerkendelse af sine Wonderware-kompetencer og vil deltage i planlægning af nye forretningsaktiviteter sammen med Wonderwares regionale ledelse.

På forkant
Morten Svendsen Nordli, Director IT & Automation hos Eltronic, glæder sig over partnerskabet:
"Det betyder blandt andet, at vores kunder har vished for, at vi altid er på forkant med Wonderwares eksisterende produkter, kommende releases, supportopdateringer og anden kritisk information. Kort sagt alt det, der er afgørende for vores kunders fortsatte succes med Wonderware," siger han og tilføjer:
"Partnerskabet er også med til at sikre et konsistent højt, globalt serviceniveau og konkurrencemæssig succes for både Eltronic og vores kunder."

Kun for de bedste
Endorsed Wonderware Partner er det højeste niveau i Wonderwares partnerprogram, og kun ganske få virksomheder er kvalificeret til nå det. Det forklarer Peter Karlsson, Managing Director for Wonderware Scandinavia:
"Kun de absolut bedste og markedsledende systemintegratorer kan komme i betragtning til dette partnerniveau. De skal have adskillige års certificeringer og kunne dokumentere omfattende erfaring i arbejdet med vores platform og produkter," siger Peter Karlsson.

At Eltronic med udnævnelsen er kommet i eksklusivt selskab understreges yderligere af, at der på verdensplan kun er 45 Endorsed Wonderware Partnere. I Danmark er Eltronic alene med det kvalitetsstempel.

---

Eltronic har mere end 15 års erfaring som leverandør af IT- og automationsløsninger til en række forskellige brancher. Virksomheden arbejder tæt sammen med kunderne om optimering af deres produktionssystemer for at øge effektiviteten, konkurrenceevnen og bæredygtigheden. Eltronic beskæftiger 230 medarbejdere og har hovedkontor i Hedensted samt en afdeling i Herlev.

Wonderware by Schneider Electric er markedets førende software til styring og optimering af store, komplekse produktionsprocesser og anlæg. Wonderware hjælper virksomheder med at opnå mere effektiv drift, reducere omkostningerne, maksimere indtjeningen og øge konkurrenceevne.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • wonderware
  • schneider electric software
  • schneider electric
  • industri

Om Schneider Electric:

Schneider Electric fører an i den digitale transformation af energistyring og automation i boliger, bygninger, datacentre, infrastruktur og industri.

Med global tilstedeværelse i mere end 100 lande er Schneider den ubestridte leder indenfor strømstyring – mellemspænding, lavspænding og sikker forsyning og i automationssystemer. Vi tilbyder integrerede effektiviseringsløsninger, der kombinerer energi, automatisering og software.

I vores globale økosystem samarbejder vi med det største Partner, Integrator og Udvikler netværk på vores Open Platform for at levere kontrol og driftseffektivitet i realtid.

Vi tror, at gode mennesker og partnere gør Schneider til et godt firma, og at vores engagement i innovation, mangfoldighed og bæredygtighed sikrer, at Life is On overalt, for alle til enhver tid.

www.schneider-electric.com

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00