Pressemeddelelse -

Nordeuropæisk salgsdirektør i Pelco by Schneider Electric

Flemming Pless, 50, er pr. 1. september 2013 udnævnt til Regional Sales Director Nothern Europe i overvågningsgiganten Pelco by Schneider Electric i Tyskland, Østrig, Schweiz, Norden og Benelux-landene. Flemming Pless kommer fra en stilling som salgschef hos Pelco by Schneider Electric i Danmark og udvider dermed sit ansvar til at omfatte salgsaktiviteter af Pelcos produktsortiment af overvågningsløsninger på et større, internationalt marked.

Pelco by Schneider Electric er en af verdens største producenter af løsninger til videoovervågning- og management med software, hardware og kameraer til enhver overvågningsopgave. Overvågningsfirmaet har gennemgået en strukturændring og genetableret sin egen salgsorganisation. Det betyder, at Flemming Pless nu bliver en del af forretningens europæiske ledelse. En udfordring han glæder sig til.

- Jeg ser meget frem til at fortsætte den positive udvikling for Pelco by Schneider Electric og sikre succes i Europa. Mit nye ansvarsområde kommer i en tid, der er særlig spændende, da vi netop nu lancerer en lang række nye produkter. Vi er meget fokuseret på at sikre markedets bedste og bredeste muligheder inden for IP-orienterede løsninger, hvor vi har et komplet produktprogram fra kamera til monitor samt alt, hvad der skal til for at binde vores produkter sammen til en helstøbt løsning. Det bliver fantastisk at bringe vores tilbud længere ud i det europæiske marked, siger Flemming Pless.


Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • pelco
  • sikring/overvågning
  • navne

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale