Pressemeddelelse -

Ny platform introducerer IoT til bygningsautomation

Åben og IP-baseret netværksarkitektur giver nye muligheder inden for bygningsautomatik. B.la. vil smarte IoT sensorer effektivt bidrage til et optimalt indeklima og en effektiv energianvendelse i bygningens tekniske installationer.

Schneider Electric lancerer nu næste generation inden for bygningsautomatik – EcoStruxure Building Operation, en åben og innovativ BMS-platform. Systemet bygger ovenpå Schneider Electrics eksisterende platform til bygningsautomatik, der er kåret af det uafhængige analysebureau Navigant som verdens bedste BMS-platform.

Et EcoStruxure Building system sætter nye standarder for fleksibilitet og størrelse inden for bygningsautomatik. Eksempelvis er det nu muligt at integrere og styre mere end 120.000 undercentraler i ét samlet system. Derudover tilføres en række nye løsninger til styring helt ned på rum- og zoneniveau, hvilket øger fleksibiliteten i design af løsninger.

Den nye produktserie tæller bl.a. en ny serie af undercentraler og rumpaneler baseret på den åbne protokol BACnet. Det sikrer, at Schneider Electric sætter sit præg på markedet med åbne systemer, der bl.a. betjenes fra apps og mobile devices.

- Hos Schneider Electric er vi meget begejstret for lanceringen af EcoStruxure Building, fordi vi introducerer helt nye muligheder og fordele til vores kunder. Herunder effektivitet – ikke kun på energi, men også drift, installation og integration. I fællesskab kan vi med EcoStruxure Building indfri potentialet i smarte bygninger og udover højere energieffektivitet også bidrage til øget anvendelse af vedvarende energi i bygninger, fortæller Morten Jørgensen, Direktør for Schneider Electrics EcoBuilding Division.

”IP-anywhere”

Til EcoStruxure Building hører nem integration og åbenhed. Systemets arkitektur opbygges omkring en ’IP-backbone’, det åbner for webservices, bigdata-analyse via cloudteknologi og samspil med andre systemer i en bygning.

- Vores nye platform bliver omdrejningspunkt for næste generation af bygningsautomatik og IoT. Og jeg tænker ikke kun på integration og styring via traditionelle CTS-komponenter. Fremover vil nye typer af eksempelvis sensorer fra virksomheder, vi ikke har set tidligere i branchen, bidrage til et bedre indeklima, bedre udnyttelse af kvadratmeter samt lette brugertilpasning af arbejdspladsen, siger Niels Boel, Forretningsudviklingsdirektør hos Schneider Electric.

Den øget anvendelse af IP-baseret systemer øger som bekendt risikoen for ’cyberangreb’. Netop derfor er IT-sikkerhed et centralt element i EcoStruxure Building. De seneste foranstaltninger inden for internetsikkerhed er en naturlig del af systemet og opdateres løbende i samarbejde med Cisco.

Yderligere information kan findes her.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • produktnyheder
  • schneider electric

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2016 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 160.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00