Pressemeddelelse -

​Ny software optimerer drift af store tekniske installationer

Den modulopbyggede softwareløsning Power Monitoring Expert fra Schneider Electric giver nye muligheder for at sikre optimal drift af store tekniske installationer med live-rapportering, øget energiovervågning og bedre overblik. Softwaren kommer i specifikke udgaver til industrien, datacentre, bygninger og hospitaler.

Schneider Electric lancerer nu en ny, opdateret version af softwareløsningen StruxureWare Power Monotering Expert, der overvåger de tekniske installationer hos en lang række store, danske virksomheder, hvor drift, spændingskvalitet og energiforbrug konstant skal optimeres, overvåges og sammenlignes.

Power Monitoring Expert 8.0 er en videreudvikling af Schneider Electrics populære software ION Entreprise, og kommer nu med en lang række nye features og dashboards, som giver et unikt overblik over alle dele af de elektriske installationer, så det er endnu nemmere at optimere og overvåge driften.

Softwareløsningen kommer nu med mere detaljeret dataopsamling, bedre visualisering, nye energy dashboards og live-rapportering, der opfylder SKAT’s krav til dokumentation. Desuden kan Power Monitoring Expert 8.0 også overvåge det fulde energiforbrug af vand, luft, gas, el og damp (WAGES).

Værdifuld rapportering
Power Monitoring Expert 8.0 leverer rapportering på alle niveauer af installationen, så der konstant er styr på spændingskvalitet, rapportering, energiforbrug samt overblik over fejlmeldinger og vedligehold.

Ved hjælp af MID-certificerede målinger sikrer Power Monitoring Expert 8.0, at det nu er endnu nemmere at leve op til SKAT’s dokumentationskrav af energiforbruget, som skal dokumenteres specifikt på enkelte områder som el, proces og varme i forhold til godtgørelse af energi- og CO2-afgifter. Effektiv og automatisk rapportering kan dermed være en god forretning og samtidig være med til at reducere antallet af mandetimer brugt på manuel aflæsning og rapportering.

Power Monitoring Expert 8.0 er ligeledes certificeret til brug ved ISO50001-certificeringer inden for energiledelse.

Dynamisk software
Den nye version er dynamisk og modulopbygget, så den nemt kan konfigureres til de specifikke krav og behov i de enkelte organisationer og virksomheder. Det giver stor fleksibilitet og sikrer optimal udnyttelse af softwarens mange funktioner og muligheder.

Power Monitoring Software 8.0 kommer med en lang række færdigkonfigurerede moduler og dashboards, som opfylder en lang række af de mest almindelige krav til overvågning og rapportering.

Derudover er Power Monitoring Expert 8.0 bagudkompatibel med tidligere versioner af ION Entreprise.

Segmentspecifikke versioner
Power Monitoring Expert 8.0 giver facility managers og driftsansvarlige helt nye kort på hånden til at overvåge, styre og effektivisere både energi- og elforbruget i bygninger, produktionsanlæg og installationer. Power Monitoring Expert kommer nu med specifikke softwarepakker til udvalgte segmenter som industri, bygninger, datacentre og hospitaler. 

Find teknisk dokumentation om Power Monitoring Expert 8.0 her

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • energiovervågning
  • el-materiel
  • produktnyheder

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale