Pressemeddelelse -

Nyt globalt samarbejde skal sikre grøn og stabil energi til øboere i hele verden

DONG Energy, der er et af Nordeuropas førende energiselskaber, og Schneider Electric, global specialist i energioptimering, har i dag offentliggjort et nyt teknologisk partnerskab. Ambitionen er at gøre forsyningsselskaber på afsidesliggende øer i stand til at øge andelen af vedvarende energi, samtidig med at elnettets stabilitet opretholdes, så forbrugerne altid har strøm i kontakten.

Alene i Europa findes der 286 øer (på cirka 1 km2 med en befolkning på omkring 50 indbyggere), som er afskåret fra fastlandets elnet. Disse isolerede ø-elnet er ofte meget afhængige af diesel, hvilket giver høje elpriser, der påvirkes af svingende oliepriser.

Mange øer arbejder på at erstatte diesel med vedvarende energikilder for at reducere udgifterne og nå deres grønne klimamål. Den største udfordring er at skabe balance i elnettet, så det bliver driftssikkert og stabilt, fordi den vedvarende energi per definition er så ustabil. Det kan sætte begrænsninger for, hvor meget vedvarende energi, der effektivt kan integreres.

Ved at kombinere DONG Energys Power Hub med Schneider Electrics ekspertise indenfor overvågning og digitalisering af distributionsnet bliver øernes udfordringer håndteret. Målet er at skabe en ny fælles løsning, som kan sikre elforsyningen i realtid ved at forudsige, styre og monitorere både produktion og efterspørgslen på el. 

"DONG Energy har udviklet den virtuelle kraftværksteknologi, Power Hub, som er en IT-løsning, der optimerer anvendelsen af forbrugs- og produktionskapacitet, for at sikre en fleksibel og robust elforsyning. Systemet har allerede bevist sit værd og sine evner i forhold til at optimere, balancere og forbedre stabiliteten i isolerede el-systemer på Færøerne. Ved at integrere Power Hub med Schneider Electrics løsninger til håndtering af elforsyning og distributionsnet, vil vi kunne tilbyde en unik fælles løsning, som tager hånd om den vigtige udfordring, der ligger i at drive et isoleret elsystem på en sikker og økonomisk optimeret måde, samtidig med at man anvender vedvarende energi i så høj grad som muligt. Ikke kun i vores del af verden, men globalt," siger Ivan Kristian Pedersen, leder af Power Hub Technology hos DONG Energy.

”Schneider Electrics globale ekspertise inden for netværksautomatisering og intelligente løsninger betyder, at vi i fællesskab kan tilbyde en modulopbygget løsning, der kan skræddersys de enkelte øers driftsmæssige udfordringer. Med bl.a. integrerede vejrprognoser og beregninger af belastning af elnettet kan øernes lokale forsyningsselskaber drive bæredygtige og økonomisk velfungerende elsystemer, der er uafhængige af fossile brændsler. Samtidig giver løsningen høj forsynings-sikkerhed, der forhindrer ”black outs” og forstyrrelser i el-distributionen til glæde for indbyggere og industri”, forklarer Joe Andersen, Global Business Development Director i Schneider Electric.

Schneider Electric har indgået flere lærerige samarbejder med forsyningsselskaber verden over for at teste og validere innovative løsninger, der kan løse elnettets forskellige udfordringer, når energikilder skifter fra pålidelige fossile kilder til de mere ustabile, men miljørigtige bæredygtige energikilder.

 

Om Schneider Electric: www.schneider-electric.dk og www.lk.dk

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi.

About DONG Energy

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger omkring 6.500 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 67 mia. kr. (EUR 9,0 mia.) i 2012. For yderligere information, se http://www.dongenergy.com/

Foryderligere information kontakt venligst:

Schneider Electric
Liza Andersen
Communication Manager

Tlf.: 51 24 92 84
liza.andersen@schneider-electric.com

 

DONG Energy
Morten Kidal
Senior Press Officer

Tlf.: +45 9955 9583
morki@dongenergy.dk


Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • smart grid
  • smart grid data management
  • energibesparelser
  • grøn omstilling
  • bæredygtig energi
  • case-historier
  • vedvarende energi
  • forsyningssikkerhed
  • csr & bæredygtighed

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale