Skip to main content

Schneider Electric ansætter ny salgsdirektør for løsninger til datacentre

Pressemeddelelse   •   Jun 23, 2016 14:20 CEST

Tina Schou (38) er ansat som Country Sales Director i Schneider Electrics IT-division. Her får hun det overordnede ansvar for det team af eksperter, der sælger Schneider Electrics avancerede løsninger til datacentre og UPS-anlæg. Oprindeligt er hun uddannet cand. merc. og kommer fra en stilling som salgschef for vindafdelingen i Siemens' industridivision, hvor hun har stor erfaring med salg i brancher med stor digitalisering. 

"It-branchen har nogle af de samme udfordringer, som jeg kender fra vindindustrien. Digitaliseringen og den øgede brug af data betyder, at der er stærkt fokus på driftssikkerhed og energieffektivitet, og det er jo netop det, Schneider Electric står for," siger Tina Schou.

Hun glæder sig til at arbejde i en branche i konstant udvikling.

”De voksende datamængder skaber hele tiden nye krav til datacentre, som skal være mere og mere decentrale uden at gå på kompromis med sikkerheden. Edge computing er et spændende, nyt felt, som jeg glæder mig til at arbejde med," siger salgsdirektøren.

Tina Schou træder direkte ind i den danske topledelse.

Privat bor Tina Schou sammen med sin mand og to sønner i Ramløse ved Helsinge.

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.