Pressemeddelelse -

​Schneider Electric indvier nyt hovedkvarter med intelligente installationer i centrum

Mere end 200 kunder og samarbejdspartnere slog vejen forbi Ballerup, da Schneider Electric Danmark holdt housewarming i sit nye, energirigtige hovedkvarter, der er tiltænkt en rolle som levende showroom over virksomhedens grønne løsninger.

Det skal fejres, når 15.000 kvm er energirenoveret fra kælder til kvist. Derfor åbnede Schneider Electric Danmark dørene og inviterede kunder og samarbejdspartnere inden for i sit nyindviede hovedkvarter i Ballerup. Den 9. juni var mere end 200 kunder derfor på plads til at fejre den gennemrenoverede bygning, der er tiltænkt en central rolle i at vise Schneider Electrics energirigtige løsninger frem.

- Vi har været meget opmærksomme på at skabe et hovedkvarter, der ikke bare skaber optimale rammer for medarbejderne, men også står som et grønt showroom over de energirigtige løsninger, vi dagligt arbejder på sammen med vores samarbejdspartnere. Derfor var det fantastisk endelig at få lov til at vise vores hus frem og fortælle om visioner bag de tekniske løsninger i hovedkvarteret, som er vi meget stolte over, siger adm. Direktør Thomas Träger, der bød de fremmødte velkommen i det nye hovedkvarter.

Dagen bød på faglig indsigt i det omfattende byggeprojekt, hvor Schneider Electric Danmark nu har samlet medarbejdere fra fem forskellige lokationer i Storkøbenhavn. Det giver nye og bedre muligheder for et tættere samarbejde og en reduceret energiforbrug.

Grønt showroom
Schneider Electric Danmark har i samarbejde med ejendommens ejer Wihlborgs gennemrenoveret bygningen på Lautrupvang i Ballerup, der blev bygget til ingeniør-virksomheden Christian Rovsing A/S i 1980’erne. Nu er bygningen blevet et vartegn over, hvor energieffektivt det er muligt at modernisere eksisterende bygninger fra en knap så grøn periode.

- I dag er energieffektivitet på dagsordenen i de fleste virksomheder, hvor energibesparelserne er med til at reducere omkostningerne og øge konkurrenceevnen. Her spiller intelligente systemer en stadig større rolle, og det er her, vi differentierer os med vores stærke software-løsninger, der kan lægges oven på de tekniske installationer for optimal kontrol og et godt overblik. Nu samler vi vores stærke kompetencer under et tag, hvilket styrker os som organisation, siger Thomas Träger.

Det nye hus har blandt andet et avanceret BMS-system, der er koblet tæt sammen med en KNX-installation, der sørger for optimalt indeklima og lysstyring på rumniveau. Herfra sendes den opsamlede data via en gateway direkte ind i Schneider Electrics avancerede BMS-system StruxureWare. Det giver et unikt overblik over og indeklima og energiforbrug, som er nødvendigt for optimal drift til glæde for både medarbejdere og energiregningen. Schneider Electric forventer, at det samlede energiforbrug falder med 20 %, når alle de tekniske installationer er kørt ind og finjusteret.

Se video fra det nye, energirigtige hovedkvarter:

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • knx
  • greenhouse
  • schneider electric
  • bygninger
  • bms

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale