Skip to main content

​Schneider Electric lancerer kompakt serie af Solid State-relæer til industrien og varmestyring

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2016 08:48 CET

Schneider Electric udvider nu sin velkendte serie af relæer med en række nye Solid State-relæer i Zelio-familien. Serien er yderst kompakt og er det oplagte valg til varmestyring, industrielle maskiner og produktionsanlæg.

Kompakt, driftsikker og fleksibel. Med den nye serie af Zelio-relæer imødekommer Schneider Electric nu industriens ønsker til Solid State-relæer.

Med lanceringen af de nye modeller Zelio SSL, SSM, & SSP Solid State-relæer fuldender Schneider Electric nu porteføljen af kompakte og innovative Solid State Relæer.

Relæerne kan anvendes til alle former for kobling, men de er særdeles velegnet til varmestyringer, hvor der er behov for gentagne koblinger for at holde en stabil varme. Derudover kan de anvende til motorstyringer og lysstyring på områder, hvor der er behov for lydløs kobling, som f.eks. på hospitaler hvor støj er uønsket.

De nye Zelio Solid State Relæer er opdelt i tre serier af relæer, baseret på størrelse og funktion i forhold applikationen, hvor de skal anvendes.

Zelio SSL
Zelio SSL Solid State-relæerne er kun 6,2 mm. I bredden, hvilket gør dem ideelle til tavler og kasser hvor plads er en udfordring. Relæet monteres i den tilhørende SSLZ sokkel på en DIN-skinne og kan nemt udskiftes efter behov uden brug af værktøj.

Zelio SSM
Zelio SSM Solid State-relæerne monteres direkte på en DIN-skinne uden brug af ekstra tilbehør. De er kompakte i størrelsen, hvilket sparer værdifuld plads i tavlen og inkluderer en integreret køleplade der leder varmen væk fra elektronikken. De er tilgængelige i 1,2 og 3-fasede versioner og kan fås fra 6A og op til 55A i 1-faset version og til 25A i 3-faset.

Zelio SSP
Zelio SSP Solid State-relæer for bundmontage inkluderer en komplet serie af køleplader og tilbehør for anvendelse af relæerne til alle slags applikationer. De fås som 1-fasede og 3-fasede varianter op til henholdsvis 125A i 1 faset og til 50A i 3-faset.

Overholder de industrielle standarder
Sammen udgør disse tre serier et omfattende sortiment inden for solid state-teknologien, der muliggør hurtige og hyppige koblinger for præcisionsstyring af maskiner, og de har praktisk talt uendelig levetid.

Dette gør Zelio Solid State-relæerne til best-in-class inden for applikationer indenfor pakkemaskiner, plaststøbning, ekstrudering af gummi eller fødevareindustrien.

Alle de nye Zelio-relæer er Green PremiumTM produkter og overholder de vigtigste industrielle standarder, som f.eks. UL, CSA, EAC. Green Premium er Schneider Electrics interne miljømærkning, der garanterer, at produkterne er produceret miljøvenligt uden at gå på kompromis med ydelse og kvalitet.

Find flere informationer på http://bit.ly/ZelioSolidState eller på tlf. 28 99 15 29. 

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar