Pressemeddelelse -

Schneider Electric lancerer verdens mindste, trådløse energimåler

Den innovative energimåler PowerTag giver detaljerede oplysninger om forbruget i realtid - med minimal kabling og lave omkostninger. PowerTag virker med både eksisterende og nye automatsikringer og afbrydere.

Nu bliver det nemmere at få overblik over energiforbruget i en el-installation helt ned på gruppe- eller afbryder-niveau. Vel at mærke uden der skal bruges mange arbejdstimer på montering. Med PowerTag - verdens mindste, trådløse energimåler - hæver Schneider Electric endnu en gang niveauet for hvor nemt, bygningers el-ansvarlige kan få mere intelligens i hoved-, fordelings- og gruppetavler.

Overvågning og alarm via mail
PowerTag måler detaljerede informationer om energiforbrug, strøm, effekt, spænding og fejl, og sender data trådløst i realtid til en SmartLink gateway, der kommunikerer via Modbus med fx Schneider Electrics softwareløsninger som Power Monitoring Expert og det intelligente BMS-system Struxureware Building Operation.

PowerTag kan også sættes op til at overvåge ønskede parametre og via gateway'en sende en alarm via e-mail. Det er nyttigt i mange forskellige installationer og anvendelser - fx hvis forsyningen til gruppe frysere bliver afbrudt, eller hvis belastningen på it-udstyr når et kritisk højt niveau.

Monteres på få minutter
En anden unik fordel ved PowerTag er, at den monteres på få minutter, takket være den trådløse kommunikation med SmartLink gateway'en, som eliminerer behovet for ny kabelføring i tavlen.

En enkelt gateway kan håndtere op til 20 PowerTags. Sammen med den korte installationstid gør det PowerTag til en økonomisk attraktiv løsning på behovet for måling og overvågning, uanset installationens størrelse.

Til alle afbrydere
PowerTag er den seneste tilføjelse til Schneider Electrics serie af smarte tavlekomponenter i Acti 9-familien.

PowerTag kan monteres på både eksisterende og nye afbrydere, fra automatsikringer til gruppeafbrydere og HPFI-afbrydere, med mærkestrøm op til 63A.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale