Skip to main content

Statslig ESCO-aftale: Naturstyrelsen skærer 25 % af energiforbruget

Pressemeddelelse   •   Nov 04, 2013 11:23 CET

Naturstyrelsen høster nu frugterne af det første statslige ESCO-projekt, der i 2011 kom i stand mellem energispecialisten Schneider Electric og Miljøministeriet i 2011. Projektet har i 2012 givet energibesparelser mere end 600.000 kroner.

En idyllisk skovridergård fra 1800-tallet lever sjældent op til nutidens standarder for energieffektiv drift. Derfor indgik Naturstyrelsen og Schneider Electric i 2011 det første ESCO-projekt i statsligt regi om at energirenovering af en række bygninger og pumpeanlæg.  Projektet viser nu sit værd. Naturstyrelsen har nemlig sænket det samlede årlige varme- og elforbrug med 25 % i de 40 naturskoler, skovridergårde og driftsbygninger, der er omfattet af ESCO-aftalen. Derudover skånes miljøet hvert år for 226 tons CO2 - ikke mindst fordi varmepumper og træpiller nedbringer olieforbruget med 80 %. 

- Det er første gang, at staten indgår aftale om et ESCO-projekt, og de flotte resultater viser jo, at man kan skabe besparelser, der slår hurtigt igennem. Det er klart, at vi fortsat vil arbejde videre med den grønne profil og bl.a. gøre yderligere brug af jordvarme og lignende i vores energiprojekter, siger byggeansvarlig i Naturstyrelsen, forstkandidat Bo Holm Kristensen.
Naturstyrelsen forvalter statens skove og øvrige naturarealer på i alt 200.000 ha. og råder over flere hundrede driftsbygninger og naturskoler, der ofte har til huse i historiske bygninger. I forbindelse med projektet bad Naturstyrelsen Schneider Electric gennemgå en række driftsejendomme og pumpeanlæg med henblik på at lade energibesparelser finansiere en systematisk modernisering og samtidig skåne miljøet for CO2. 

Energirigtig milepæl 
For Schneider ElectricFor Schneider Electric er energiprojektet med Naturstyrelsen en milepæl som det første ESCO-samarbejde indgået med en statslig myndighed.

 - Vi har i forvejen skabt markante resultater i en lang række kommunale ESCO-projekter, så jeg håber, at dette første statslige ESCO-projekt på samme måde kan inspirere andre ministerier og statslige institutioner til at overveje modellen. Staten råder ganske vist over egne ressourcer på energiområdet på linje med landets lidt større kommuner. Alligevel oplever vi en stigende interesse for ESCO-modellen blandt de større kommuner som f.eks. Frederiksberg og Høje-Taastrup. Simpelthen fordi ESCO- modellen via besparelser kan finansiere tiltag, som ellers aldrig ville være foretaget i det omfang og med den hastighed, som vi ser i de mange kommunale projekter, siger Casper Højgaard, der er salgschef med ansvar for ESCO-aftaler i Schneider Electric.

Alle erfaringer viser, at der ofte er store fordele for kommuner i at indgå et ESCO-samarbejde. Ifølge Udbudsrådet opnår kommuner, der vælger ESCO-modellen, besparelser, som er i gennemsnit er 50 % større end i de kommuner, der løser opgaven på egen hånd.

Mindre CO2 og bedre indeklima
Miljøministeriet har på linje med en række kommuner nu sat turbo på sine energibesparelser gennem ESCO- samarbejdet mellem Schneider Electric og Naturstyrelsen. Udover at nedbringe det samlede årlige varme- og elforbrug med 25 % i de 40 bygninger, der er energirenoveret, skånes miljøet hvert år for 226 tons CO2. Det skyldes især, at varmepumper, træpiller og jordvarme skærer 80 % af olieforbruget. 

Alt i alt sparer Naturstyrelsen 628.000 kr. på el- og varmeregningen, hvilket finansierer de mange energi-tiltag, der også kommer medarbejderne til gode i form af et bedre arbejdsmiljø med en mere stabil og behagelig varme. Der er alt i alt investeret 14 mio. kr. i projektet, som bl.a. omfatter efterisolering af klimaskærme, udskiftning af vinduer, installation af varmepumper og udskiftning af oliefyr med lang mindre CO2 belastende træpillefyr. Foreløbig ligger besparelserne over det garanterede økonomiske niveau, og ESCO- projektet bidrager til, at Miljøministeriet er blandt de ministerier, der nu opfylder målsætningen om at nedbringe statens energiforbrug med 10 % i forhold til forbruget af el og varme i 2006. 

Fakta:
Hovedresultater 2012. Realiseret besparelser 2012: Efter afsluttet energirenovering af 40 ejendomme og anlæg i Naturstyrelsen. 
Samlet besparelse på el og varme: 1.055 MWh
Samlet besparelse på el og varme(%): 25 %
CO2-besparelse (tons): 226 tons CO2
Økonomisk besparelse: 628.391 DKK

Kilde: Schneider Electric og Naturstyrelsen.

Bjergvarme halverer varmeregningen: 
Som led i ESCO-projektet indgår også bjergvarme. På Bornholm henter man varme op fra øens massive grundfjeld via 1,2 km. gummislange, der er boret 200 meter ned i klippen. Bjergvarmeanlægget forsyner Naturstyrelsens kontorer på Skovridergården med varme og erstatter et oliefyr. Det skåner miljøet og halverer varmeregningen i den nyrenoverede, 200 år gamle ejendom med 15 ansatte i Naturstyrelsen.

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar