Pressemeddelelse -

Trådløse trykknapper halverer leveringstiden hos frøproducent

Smart fjernbetjening af kædebane med tråd- og batteriløse trykknapper fra Schneider Electric effektiviserer produktionen og halverer leveringstiden hos græsfrøproducenten DLF-Trifolium.

Hvorfor skal man absolut vente på, at en palle på kædebanen er kørt helt ned til enden af anlægget, før man kan løfte den af?

Det spørgsmål stillede softwaretekniker Ian Christoffersen fra Reo-Pack A/S sig selv, da Reo-Pack skulle levere et nyt kædebaneanlæg til græsfrø-producenten DLF-Trifolium, der har samlet sin produktion i Odense. Her kommer græsfrø fra produktionen i sække, der palleteres, vikles i strækfolie og køres enten på lager eller direkte til eksportafdelingen til omgående levering. Netop palleteringen viste sig at gemme på et stort tidsbesparende potentiale.

- Normalt kører et kædebaneanlæg pallerne helt til enden og stopper så, når der er fyldt op. Først herefter løftes pallerne af med truck og bliver kørt til lageret eller eksportafdelingen, forklarer Ian Christoffersen fra Reo-Pack og fortsætter:

- Derfor gav det mening at overveje fjernbetjent start og stop af anlægget, så truckførerne kan stoppe og plukke en palle et vilkårligt sted på kædebanen. Men problemet var, at traditionelle løsninger med radiostyring er temmelig dyre og tidskrævende at installere.

Svaret viste sig at ligge lige for.

Den trådløse løsning
El-grossisten Lemvigh-Müller præsenterede Ian Christoffersen for Schneider Electrics tråd- og batteriløse trykknapper med tilhørende modtagere i Harmony-serien, og de var lige præcis hvad der var brug for til DLF-Trifoliums nye kædebaneanlæg.

- Vi har monteret en lille boks i de to trucks, der kører med pallerne mellem kædebanen og lageret eller eksportafdelingen. I hver boks er der to trådløse tryknapper, så truckføreren kan starte og stoppe anlægget fra sin truck efter behov. For at være sikre på, at signalet fra trykknapperne rækker langs hele anlægget har vi monteret to modtagere med mellemrum langs kædebanen. Modtagerne er så forbundet til anlæggets bussystem, ASI-net, forklarer Ian Christoffersen.

Idelle trykknapper
Løsningen er lavet med trykknapperne Harmony XB5R og ZB5R-modtagere fra Schneider Electric. Og de er idelle til den slags opgaver, som har skåret halvdelen af leveringstiden hos DLF-Trifolium.

- Det virker som en meget robust og driftssikker løsning. Man behøver ikke en gang at tænke på at skifte batterier i knapperne. Desuden er knapperne og modtagerne ret billige at anskaffe, samtidig med at man sparer tid og penge til installationen, fordi man slipper for at trække mange meter kabel. Det er helt bestemt ikke sidste gang, jeg bruger den løsning, siger Ian Christoffersen.

Hos DLF-Trifolium er man også glad for løsningen. Når truckførerne kan plukke paller overalt på kædebanen efter behov, sparer græsfrøproducenten kostbar tid. Faktisk har noget så enkelt som fire trådløse trykknapper og to modtagere hjulpet driftsleder Jack Runge Walther med at gøre leveringstiden markant kortere:

- Vi har samlet halveret vores leveringstid fra ti til fem dage med det nye kædebaneanlæg, Reo-Pack har leveret. En del af den gevinst skyldes, at pallerne kan tages af kædebanen med det samme og køres direkte til eksportafdelingen. Det er noget, der kan mærkes, så vi er meget tilfredse, siger Jack Runge Walther.

Fakta:
Den tidsbesparende løsning:

  • 4 Harmony XB5R tråd- og batteriløse trykknapper
  • 2 Harmony ZB5R modtagere

Fordele:

  • Kædebane kan startes og stoppes fra trucks
  • Paller kan løftes af overalt på kædebanen
  • Sparet kørsel = sparet tid = kortere leveringstid
  • Hurtig og nem montering med minimalt kabeltræk
  • Ikke behov for at skifte batterier - tryknapper fungerer med mekanisk energi

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • trykknapper
  • produktion
  • industri
  • case-historier

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energi og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2011 opnåede de over 130.000 medarbejdere en omsætning på 22,4 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00