Pressemeddelelse -

SEF A/S’s netselskab skifter navn

Det skal være nemmere for dig at identificere, hvad der er vores netselskab, og hvad der er vores kommercielle forretning. Derfor vil du fra 1. juni se nye logoer og et navneskifte.

Lige nu er alle elselskaber i Danmark i fuld gang med et større navne- og logoskifte. Det er nemlig ved lov vedtaget, at det for dig som forbruger skal være nemmere at adskille netselskabet, som sikrer infrastrukturen i elnettet, fra de kommercielle selskaber, som sælger el i en energikoncern med begge aktiviteter.

Siden efteråret er der blevet arbejdet intenst på at skabe nye logoer og navne, der skal adskille koncernens netselskab fra de kommercielle forretningsområder som SEF A/S og SEF Energi A/S.


Nyt navn - samme selskab!

Den 1. juni skifter SEF A/S’s netselskab derfor navn fra Sydfyns Elforsynings Net A/S til FLOW Elnet A/S. Navnet og logoet er nyt, men det er samme selskab, der ejer elnettet på Sydfyn og dermed fortsat har bevillingen og forpligtelsen til at levere strøm med høj forsyningssikkerhed til dig.

Det kommer ikke til at ændre noget for dig. Men fra den 1. juni vil du opleve, at skiltene med Sydfyns Elforsynings Net A/S gradvist vil blive ændret til skilte med FLOW Elnet A/S på transformerstationer og på de små kabelskabe på din vej, og sidst men ikke mindst får FLOW Elnet A/S en ny hjemmeside.

Navnet FLOW Elnet A/S er valgt af den simple årsag, at det er et enkelt navn. “Flow” er det engelske ord for “gennemstrømning”. Og som et ansvarligt og erfarent elselskab, sørger FLOW Elnet A/S for, at der er et stabilt flow af strøm, som når ud til dig og din familie og til områdets virksomheder. Derudover vil FLOW Elnet A/S sikre et flow af måledata, som kommer korrekt retur til os. For uden strøm og måling kan vi ikke ret meget.


ORIGO Service A/S kører ud til dig

Som led i navneskiftet og de nye identitetskrav er et nyt serviceselskab blevet oprettet, som blandt andet får til opgave at håndtere FLOW Elnet A/S’s drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt kommercielle opgaver. Serviceselskabet har fået navnet ORIGO Service A/S.

Navnet passer godt til SEF koncernen. ORIGO betyder “start” og “udgangspunkt”. Det er et ord, der blandt andet bliver brugt inden for astronomi - altså at solsystemets origo er Solen. Det sted, hvor alting starter. ORIGO er nemlig udgangspunktet for at skabe og vedligeholde en el-infrastruktur, som sikrer en stabil elforsyning til dig og dit hjem. Det sørger ORIGO Service A/S for.

Du kommer ikke til at mærke ændringerne. Der kommer bare til at stå ORIGO Service A/S på medarbejdernes tøj og vores køretøjer, når vi kommer ud til dig og din familie.


Kort om skiftet

  • Sydfyns Elforsynings Net A/S skifter navn til FLOW Elnet A/S.
  • Vores serviceselskab hedder ORIGO Service A/S og bliver det navn, du kommer til at se på vores biler og montørjakker.
  • ORIGO Service A/S håndterer FLOW Elnet A/S’s drifts- og vedligeholdelsesopgaver og kommercielle opgaver som f.eks. gadebelysning.
  • Opdelingen og den særskilte identitet af SEF-koncernens aktiviteter for det kommercielle område og netselskabet er et lovkrav, som alle energiselskaber er pålagt.
  • Alt er en del af SEF A/S
  • Emner

    • Energispørgsmål

    SEF A/S er moderselskabet i SEF-koncernen, som er grundlagt i 1906 og er i dag en Erhvervsdrivende Fond og
    ISO9001-certificeret. Hovedkontoret ligger i Svendborg og ét kontor i København. Vi er optagede af at inspirere vores kunder til et mere miljørigtigt energiforbrug.

    Med vores datterselskab SEF Energi A/S har vi leveret energi til private og erhvervsdrivende
    i mere end 110 år, hvor vi tilbyder forskellige el og naturgasprodukter. Yderligere rådgiver vi virksomheder i optimering af energianvendelsen og forbedringer.

    Vi håndterer også el-installationer og netværksløsninger for virksomheder over hele landet med vores datterselskab FiberLAN A/S, som har kontor i Odense.

    Kontakt

    Anders J. Banke

    Adm. Direktør 61550611