Pressemeddelelse -

Cosmopolitan og PornHub er med på Europas største sexmesse

Europas største B2B sexmesse, som går under navnet Erofame, foregår i disse dage, den 11 til 13. oktober, i Hannover, Tyskland. Der er tale om et mekka af sexlegetøj med hele 190 udstillere og 13.500 kvadratmetre at boltre sig på.

Stifter af Skandinaviens største forhandler af sexlegetøj, Sinful.dk, Mathilde Mackowski, er at finde på messen i skrivende stund – her undersøger hun de største tendenser i sexlegetøjsbranchen lige nu.

Mathilde Mackowski ser især én stor tendens:

”For mig, er det altid vildt interessant at komme ned og se, hvad de mange udstillere har på programmet de forskellige år. Normalt ser jeg justeringer af kendte klassikere – eller nye, innovative tiltag – for eksempel Virtual Reality og 3D. Men i år, er tendensen anderledes. Det jeg kan se på messen, er, at kendte virksomheder og brands er begyndt at lave sexlegetøj. Det kendte kvindemagasin Cosmopolitan har lavet en linje, og PornHub, som mange kender på grund af det store udvalg af videoer, har gjort det samme,” lyder det altså fra Mathilde Mackowski.

Læs om tendensen herunder.

Cosmopolitan - fra mode til sexlegetøj

Det verdenskendte, amerikanske kvindemagasin, Cosmopolitan, har som noget helt nyt valgt at satse på sin egen linje af sexlegetøj.

Og det er tydeligt, at det er Cosmopolitan, som har designet serien. De forskellige vibratorer og dildoer er lavet i et design, som Mathilde Mackowski både kalder ”cute” og feminint. Æskerne er stilrene, og kunne sagtens stå hjemme på badeværelseshylden. Der er ingen tvivl om, at denne serie er lavet til kvinder.

Mon ikke veninderne fra Sex And The City havde været de første til at stille sig i kø, når kollektionen rammer butikkerne?

Satisfyer arbejder sammen med Rocco

Hvad tænker du, når du hører navnet Rocco? Hvis du er bekendt med, hvad der sker i sexbranchen, er navnet ikke fremmed for dig. Rocco Siffredi er nemlig en italiensk filminstruktør, filmproducent, skuespiller og pornostjerne, der har medvirket i hele 400 film.

Han er gået sammen med et af de førende brands i sexlegetøjsbranchen, Satisfyer, og sammen har de designet et onaniprodukt, som efter Roccos udsagn; ”Har givet bedre orgasmer end nogen anden kvinde”. Og hvis den påstand holder, er det altså en pålidelig kilde, udtalelsen kommer fra.

Produktet er i handlen i starten af 2018.

PornHub vil også lege med – men ude i den virkelige verden

Selvom der efterhånden er et stort udvalg af streamingtjenester, når det kommer til pornofilm, har PornHub sat sig solidt på markedet – og solidt i hukommelsen hos mange brugere. Faktisk hele 80 millioner besøgende, som kigger forbi PornHub hver eneste dag.

Virksomheden, som forstår sig på forretning, satser derfor (endelig) på at udfolde sig andre steder end på skærmen.

Sammen med det engelske Ann Summers, har PornHub nemlig designet en sexlegetøjsserie, som både indeholder traditionelle og kendte modeller, men også interaktive, Virtual Reality produkter, som netop kan bruges i sammenhæng med for eksempel videoer – noget som PornHub er specialister i. Hvordan dette helt konkret kommer til at foregå, håber vi at høre mere om i fremtiden.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Sinful.dk er en danskejet erotisk webshop, der på en stilren og sober måde præsenterer de bedste og nyeste erotiske produkter, der findes på markedet. Vores mål er, at hjælpe alle – uanset køn, alder og seksualitet – til at få endnu bedre sex med sexlegetøj.

Kontakt

Thomas Bundgaard Jensen

Pressekontakt Head of Marketing