Pressemeddelelse -

Danskerne har rekord meget sex i hedebølgen

Hvis du gik og troede, at det kun var iskiosker, der nød ekstra godt af den usædvanligt gode danske sommer, så kan du godt tro om igen. Skandinaviens største erotiske webshop, Sinful.dk, melder nemlig lige nu om rekordstor vækst i salget af sexlegetøj som direkte følge af den ekstreme varme.

Søger tilflugt i soveværelset

De vilde hedebølgetemperaturer ser ud til at få danskerne til at søge væk fra solen og indenfor i et mere tåleligt klima, hvor de kan dase og køle af. I soveværelset, lader det til.

“Noget tyder på, at når temperaturen kommer op over de 30 grader, så bliver varmen simpelthen for meget, og vi vil hellere indenfor, hvor der er skygge og køligere klima”, forklarer Mathilde Mackowski, medstifter af Sinful.

“Hvis et dejligt svalt soveværelse er det oplagte sted at søge tilflugt fra solen, så kan man jo lige så godt udnytte situationen optimalt og nyde hinanden lidt”, fortsætter hun.

Dugfriske tal fra Sinful.dk viser i hvert fald, at danskerne ser ud til at have rekord meget sex i disse steghede dage. Sammenlignet med samme periode sidste år, oplever den erotiske webshop lige nu en stigning i salget af erotisk legetøj på intet mindre end 62 procent.

Klitorisstimulatorer bliver revet af hylderne

Det er især salget af produkter fra Satisfyer og Womanizer, der er eksploderet i den forgangne uge. Begge brands har specialiseret i at designe klitorisstimulatorer, der pulserer, puster og suger kvinder til orgasme - og det er populært.

Den seneste opgørelse fra Sinful viser, at der blot i løbet af de seneste 30 dage har været 29.545 søgninger på Satisfyer på shoppens skandinaviske markeder.

“Satisfyer og Womanizer er sommerens hotteste trend, og vi har haft overordentligt travlt med at pakke og sende klitorisstimulatorer i tusindvis ud i det danske sommerland”, fortæller Mathilde Mackowski.

Vejret har stor indflydelse på danskernes sexvaner

At det danske sommervejr har enorm indflydelse på danskernes sexvaner og salget af sexlegetøj kommer ikke bag på Sinful medstifteren. I sommeren 2017 meldte den erotiske webshop også om øget salg, men der var årsagen den stik modsatte, nemlig den svigtende sommer. Den igangværende hedebølge har om muligt skabt endnu større travlhed på lageret i år, end den knapt så gode juli måned sidste år.

“Det er helt vildt, og lige fra den ene yderlighed til den anden”, forklarer Mathilde Mackowski.

“Faktisk har den gode sommer indtil nu ikke været særligt fordelagtig for forretningen, for så har danskerne mere travlt med at tage til stranden og nyde de lyse nætter udenfor, end de har med at have sex. Men nu hvor temperaturen er steget til ekstrem varme mærker vi det til gengæld på ordretallene lige med det samme. Om det så er på grund af tropiske tilstande, eller fordi det står ned i stænger, glæder jeg mig i hvert fald over, at både hedebølger og regnvejr giver danskerne lyst til at nyde og udforske hinanden på nye måder med sexlegetøj”, slutter hun.  

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • sinful
  • sexlegetøj
  • mathilde mackowski
  • erotik
  • e-handel
  • juli
  • sex
  • sexvaner
  • womanizer
  • satisfyer
  • hedebølge
  • sommer
  • 2018
  • webshop
  • sinful.dk

Sinful.dk er en danskejet erotisk webshop, der på en stilren og sober måde præsenterer de bedste og nyeste erotiske produkter, der findes på markedet. Vores mål er, at hjælpe alle – uanset køn, alder og seksualitet – til at få endnu bedre sex med sexlegetøj.

Kontakt

Thomas Bundgaard Jensen

Pressekontakt Head of Marketing

Relateret materiale