Skip to main content

Nu åbner skisæsonen i Trysil, Hemsedal, Sälen, Åre og Vemdalen

Pressemeddelelse   •   Nov 11, 2016 16:49 CET

Så er de klar: SkiStar åbner nu pister og lifte på alle sine fem skandinaviske skisportssteder. Det sner rigeligt i vores nabolande og det har skabt en stor efterspørgsel på skiløb i fjeldene, og bookingtrykket hos Skistar er højt.

Sneen, der er faldet over store dele af Sverige og Norge i denne uge, er en tidlig julegave til alle, der kan lide vinterleg og alpint skiløb i fjeldene.

- Det er glædeligt, at vinteren har holdt sit indtog så tidligt på sæsonen. Vi ser en stor lyst til at fejre jul i fjeldene, og der er ihærdig søgning efter tilgængelig indkvartering i denne periode på skistar.com. At være i stand til at åbne sæsonen med så stor interesse lige fra starten og med med et terræn klædt i vinterhvidt føles fantastisk. På flere af vores destiantioner har der været mellem 30-50 cm nysne bare de seneste dage, siger Linda Morell PR manager SkiStar.

Dele af SkiStars skiområder i Hemsedal, Trysil og Vemdalen åbner i dag, fredag den 11. november. Næste weekend, 18. og 19. november, er der skipremiere i Lindvallen i Sälen og i Åre.

- Fantastisk sjovt, at vi har fået så meget sne i store dele af Norden allerede! Det er vidunderligt at se, hvordan børn og voksne finder sneglæden frem og iveren efter at komme ud i den friske luft igen efter et mørkt efterår, siger Linda Morell, PR manager hos SkiStar.

Hvis du vil have mere information, er du velkommen til at kontakte:

Linda Morell, PR Manager SkiStar AB

Telefon: + 46 76 118 60 02
E-mail: linda.morell@skistar.com

Kort om SkiStar:

SkiStar AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm, segment Mid Cap. Koncernen ejer og driver alpine skianlæg i Sälen, Åre og Vemdalen samt Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt St Johann i Tyrol i Østrig. Markedsandelen er i Sverige 50 %, i Norge 31 % og samlet set i Skandinavien 42 %. Kernevirksomheden er alpint skiløb med gæstens skioplevelse i centrum. Virksomheden deles ind i tre segmenter; Skianlæg - Drift, Infrastruktur og Udnyttelse.

Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.