Skip to main content

SkiStar AB: Flere danskere sætter kurs mod fjeldene

Pressemeddelelse   •   Sep 30, 2014 10:11 CEST

Nu er det igen blevet gunstigt for danskerne at rejse til Sverige. Den stærke danske krone giver meget valuta for pengene, og flere og flere danske gæster rejser til de svenske fjelde til vinter. Hos SkiStar ser man en generel stigning i antallet af danske gæster på samtlige destinationer.

Januarbookingerne fra Danmark til SkiStars destinationer i Sverige og Norge er steget med 35 procent*, og der er rift om de klassiske danske vinterferieuger.

- Det begynder at blive rigtig billigt for danskerne at rejse til Sverige igen, og vi glæder os til at byde endnu flere danske gæster velkomne på vores destinationer, siger Linda Morell som er nordisk reklame- og PR-chef hos SkiStar.

Stadig flere af SkiStars danske gæster opdager, at det er praktisk at tage toget til fjeldene. 

- Det er godt, at så mange har fået øjnene op for toget, som er en miljøvenlig og enkel måde at rejse på. Som familie er ikke mindst nattoget et godt alternativ, eftersom man afslutter rejsen med morgenmad om bord, inden man begiver sig ud i sneen. Vi har faktisk næsten oplevet en fordobling af danske togpassagerer til Åre i den danske vinterferie, fortsætter Morell. 

Hos skistar.com, SJ og Snälltåget kan man booke togbilletter til strækningen mellem Malmø og enten Åre eller Vemdalen med både dag- og nattog.

*De danske januarbookinger til SkiStars destinationer i Sverige og Norge (uge 2-5 2015) steg med 35 procent mellem den 14. juli og den 17. august 2014. Bookingstatistik fra SkiStar AB.


For mere information:
SkiStar AB, pressetjeneste
Telefon: +46 (0)280-841 60
E-mail: press@skistar.com

Kort om SkiStar:

SkiStar AB, hvis B-aktier er noteret på Nasdaq OMX Mid Cap Stockholm, ejer og driver skisportsanlæg på alpindestinationerne Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige samt Hemsedal og Trysil i Norge. Markedsandelen er 49 % i Sverige, 28 % i Norge og 39 % i Skandinavien som helhed. Kernevirksomheden er alpint skiløb med fokus på gæstens skioplevelse. Derudover drives der skiskole, skiudlejning og udlejning af logi.