Gå til indhold

Pressemeddelelse -

SKODA introducerer den nye SKODA Superb

SKODA Superb introduceres i en faceliftet version i weekenden 7. - 8. september. Bilen er redesignet med det nye logo, og især hatchback modellen har fået et markant ændret design. Superb har allerede sat nye standarder for rummelighed og plads i klassen for de større familiebiler. Superb kommer fra start i både TwinDoor varianten med den to-delte bagklap og i Combi versionen. Den nye Superb fås fra kr. 299.000.

Startprisen er kr. 299.000 for Superb Combi 1.4 TSI 125 hk med Active udstyr. Startprisen for Superb med Common Rail turbodiesel motor er kr. 330.000 for TwinDoor GreenLine versionen med 105 hk frembragt af en 1.6 TDI motor. Superb GreenLine kan nu køre op til 23,8 km/l, hvilket er imponerende for så stor en bil.

Den nye Superb fås med 4 benzinmotorer og 3 Common Rail turbodieselmotorer. Superb med benzinmotor fås som 1.4 TSI, 1.8 TSI, 2.0 TSI og endelig topmodellen 3.6 FSI med 260 hk og 4x4 som standard. DSG fås til de 3 højstydende benzinmotorer og koster 35.000 kr.

Superb Combi er en af de biler i denne klasse, der tilbyder de bedste pladsforhold i bagagerummet og i selve kabinen. Bagsædepladsen er i særdeleshed meget rummelig og tilbyder passagerne en hidtil uset komfortoplevelse, hvor man nemt og ubesværet kan lægge det ene ben over det andet. Superb Combi opnåede ved introduktionen de maksimale 5 stjerner i EuroNCAP kollisionstesten og tilbyder både fører og passagerer fremragende sikkerhed og op til 9 airbags.

Superb er blevet redesignet med det nye SKODA-logo og har fået en ny dynamisk front. Et andet markant designelement er de nye baglygter med LED lys.

Superb TwinDoor fås med den roste to-delte bagklab, der kan åbnes dels som en helt almindelig bagagerumsklap i en sedan, dels som en hatchback bagklap, hvor hele den bagerste rude åbnes med op og giver nem og bekvem adgang til det store bagagerum. Superb fås også i en stationcarversion, som i SKODA-terminologi hedder Combi. Bagagerummet i den nye Superb er i særdeleshed stort og rummer hele 595 liter i TwinDoor og 633 liter i Combi. Lægges de bagerste sæder ned, åbner der sig et meget stort bagagerum på henholdsvis 1.700 liter og 1.865 i TwinDoor og Combi. Det burde være nok til selv den store indkøbstur i det lokale byggemarked eller indtil flere mountainbikes. Merprisen for Superb Combi er 20.000 kr.

Ønskes Superb med turbodieselmotor fås bilen med 1.6 GreenLine med 105 hk, 2.0 TDI med 140 hk og 2.0 TDI med 170 hk. Begge 2.0 TDI motorer fås med DSG.

Der kan vælges mellem 3 udstyrsniveauer Active, Ambition og Elegance. Superb er veludstyret og allerede i Ambition versionen får du attraktivt udstyr som eksempelvis Climatronic, fartpilot, regnsensor, elektrisk indstilleligt førersæde med hukommelse, sædevarme i forsæderne, læder på rat, gearknop og håndbremsegreb samt 16’ alufælge. 

Vælger du Superb i Combi versionen, får du også tagræling med uden merpris. Den er sølvfarvet i højeste udstyrsniveau Elegance og sort i Active og Ambition niveauerne.

Den nye Superb fås med et bredt udvalg af ekstraudstyr. Det mest avancerede er den nye parkeringsassistent, der hjælper føreren i vanskelige parkeringssituationer. Således behøver Superb kun fri plads på 30 cm for og 30 bag cm bag for at foretage en perfekt automatisk parallelparkering.

SKODA tilbyder også Superb med ekstra tryghed. Der kan tilkøbes en Tryghedsaftale, der omfatter samme områder som bilens fabriksgaranti og gælder i 2 år eller i alt 100.000 km eller 3 år og i alt 100.000 km eller 150.000 km at regne fra første indregistrering. En Tryghedsaftale til Superb starter ved 5.995 kr.

Emner


ŠKODA har over 100 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.

Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov og modeller som Fabia, Octavia og Superb er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser. 

Derudover udgøres modelprogrammet af  microbilen Citigo og Yeti og Yeti Outdoor, der begge tilhører SUV klassen, samt den særdeles funktionelle og fleksible Roomster, der også er kendetegnet ved et innovativt design. De nyeste modeller i ŠKODA-familien er Rapid Hatchback og Rapid Spaceback.

ŠKODAs DNA er rummelighed og kvalitet for pengene. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er et af de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA står for ”Clever ingeneering with a human touch”, hvilket vi lokalt betegner som ”Driftssikre biler med et personligt aftryk”.

I ŠKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov. Herudover er miljø og bæredygtighed vigtige områder, der ligger ŠKODA stærkt på sinde. Det kalder vi for ”Lad fornuften sejre”.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Kontakt

Niels Pilgaard Hansen

Niels Pilgaard Hansen

Pressekontakt Head of Marketing and PR Škoda Danmark

Om Škoda Danmark

Škodas DNA er rummelighed, kvalitet for pengene, og det dynamiske design, som er inspireret af tjekkisk glaskunst. Omkostningerne ved at eje og køre en Škoda ligger på et lavt niveau, og Škoda er blandt de bilmærker, der holder restværdien bedst.

Škoda har over 120 års tradition for bilproduktion og lige siden bilindustriens tidlige dage, har Škoda lavet banebrydende teknologier og bestræbt sig på at tænke anderledes.

Besøg Škoda Danmark på www.skoda.dk

Škoda Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark