Skip to main content

SKODA introducerer Tour de France kampagne modeller

Pressemeddelelse   •   Jul 03, 2015 14:18 CEST

Der er nye etaper, nye bjerge og nye udfordringer i årets Tour de France, der starter på lørdag. Men én ting kan de 198 cykelryttere fra 22 hold være sikre på: der er altid en SKODA i nærheden! For 12. år i træk sponserer SKODA Tour de France. I alt stiller SKODA 250 biler, som primært er Octavia og den helt nye Superb, til rådighed for løbsarrangørerne. I Danmark skifter alle SKODA-forhandlere op på den store klinge og fejrer touren behørigt med kampagnemodellerne Rapid Tour de France og Octavia Tour de France.

Temaet for både Rapid og Octavia Tour de France er naturligvis ‘sport’. Rapid, der både fås som hatchback og i Spaceback varianten har eksempelvis 16’’ alufælge, Bluetooth, sportssæder foran, sportslæderrat og læder på gearknop og håndbremsegreb samt sort højglans på instrumentpanelet. Rapid Spaceback har tillige en forlænget sort glasbagklap, der får bilen til at fremtræde endnu mere sportslig.

Rapid Tour de France fås i 4 motorvarianter, hvoraf 3 er benzinmotorerne: 1.2 TSI 86 hk, 1.2 TSI 105 hk og 1.4 TSI 122 hk med DSG og en dieselmotor. Den sidste motor er en diesel 1.6 TDI 105 hk.

Priserne starter ved 179.000 kr. for Rapid med 1.2 TSI 86 hk. Der kan frit vælges mellem Rapid Hatchback og Rapid Spaceback. Priserne er ens for de to varianter uanset motorvalg. Du får tour-udstyr uden merpris for op til 24.000 kr. i Rapid Tour de France.

Rapid Tour de France fås med 4 forskellige motorer: benzinmotorerne 1.2 70 hk, 1.2 TSI 86 hk, 1.2 TSI 105 hk og turbodieselmotoren 1.6 TDI 90 hk. Desuden fås den største TSI-motor med 7-trins DSG-automatgearkasse.

Har man brug for lidt mere plads, fås årets bil i 2014 SKODA Octavia nu også i en Tour de France model. Den kommer med masser af tour udstyr, såsom sportsundervogn, 18’ alufælge, sportssæde foran og 3-eget multifunktionsrat med mulighed for styring af radio og telefon. Kampagnemodellen findes både som Hatcback og som Combi. Foretrækkes Octavia Tour de France i Hatchback versionen, får man oven i købet også en minispoiler. Octavia Tour de France bygger på Style udstyrsniveauet, så derfor får man en særdeles veludstyret bil for kun 5.000 kr. mere end den normale pris for Octavia med Style udstyret.

Prisen for Octavia med Tour-udstyr starter ved 274.000 kr. for Octavia med 1.2 TSI 110 hk, og besparelsen på tour-modellen er 20.000 kr.

Octavia Tour de France fås i et bredt motorprogram. Og der kan vælges mellem 1.2 TSI 110 hk og 1.4 TSI 150 hk, hvis man er til benzinmotorer. Kigges der efter en turbodiesel, kan Octavia Tour de France fås med 1.6 TDI 110 hk og 2.0 TDI 150 hk. Både den store benzinmotor og den største turbodieselmotor fås med DSG for 20.000 kr. ekstra.

Som til alle andre SKODA kan man tilkøbe SKODAs Tryghedsaftale, som tager over efter de to års fabriksgaranti og omfatter bilens mekaniske og elektroniske komponenter. Til Rapid Tour de France koster en Tryghedsaftale +2 år, der dækker op til 100.000 km fra første registreringsdato 3.995 kr. En tilsvarende aftale til Octavia Tour de France koster 4.995 kr.

Både Rapid og Octavia Tour de France står klar hos alle landets SKODA-forhandlere, når de har Tour de France-dage under hele det traditionsrige cykelløb 4.-26. Juli.

ŠKODA har over 110 års tradition for bilproduktion og har oplevet en fantastisk vækst de seneste år.

Vores modeller er alle særligt målrettet familiernes behov og modeller som Fabia, Octavia og Superb er alle blandt de mest rummelige biler i deres respektive klasser. 

Derudover udgøres modelprogrammet af  microbilen Citigo og Yeti og Yeti Outdoor, der begge tilhører SUV klassen. De nyeste modeller i ŠKODA-familien er Rapid Hatchback og Rapid Spaceback.

ŠKODAs DNA er rummelighed og kvalitet for pengene. Omkostningerne ved at eje og køre en ŠKODA ligger på et lavt niveau, og ŠKODA er et af de bilmærker, der holder restværdien bedst.

ŠKODA står for ”Clever ingeneering with a human touch”, hvilket vi lokalt betegner som ”Driftssikre biler med et personligt aftryk”.

I ŠKODA har vi kontinuerligt fokus på at forbedre kundetilfredsheden og arbejder altid på at opfylde kundens behov. Herudover er miljø og bæredygtighed vigtige områder, der ligger ŠKODA stærkt på sinde. Det kalder vi for ”Lad fornuften sejre”.

Besøg ŠKODA Danmark på www.skoda.dk

Name of Image