Pressemeddelelse -

Her er vores drømmelufthavn: Rejsende venter gerne på flyet i biffen

I en stor international undersøgelse har Europas førende rejsesøgesite Skyscanner spurgt 10.000 rejsende, hvilke gratis faciliteter de ønsker sig allermest i en moderne lufthavn. Muligheden for at fordrive ventetiden med en god film i en rigtig biograf kommer ind som en klar nr. 1 efterfulgt af zzz … sovekabiner.


At kunne trykke sig ned i biografens beroligende mørke og se en film, der får en til at glemme tid og sted, er den absolut foretrukne facilitet en lufthavn kan have. Det mener et stort flertal af europæiske rejsende, der af det gratis rejsesøgesite Skyscanner.dk er blevet spurgt til, hvilke gratis faciliteter deres drømmelufthavn skal have.

I undersøgelsen indgår 1.000 danske deltagere, og på linje med europæerne stemmer de biffen i lufthavnen ind som nr. 1. 37 % af de danske deltagere drømmer om en lufthavn med biograf.

Sovekabiner for 70 kr. i timen

Deltagerne i undersøgelsen er blevet forelagt en lang række muligheder. De mest populære faciliteter blandt danskerne – efter biografen – er sovekabiner (33 %), en udendørs park bibliotek (29 %) og et skønhedsområde (22 %). Et bibliotek (20 %) fuldender den danske top fem.

Netop sovekabiner – ønsket af hver tredje i undersøgelsen – er en facilitet som lufthavnen i Abu Dhabi fornyligt har introduceret. For 70 kr. i timen kan rejsende sove i kabiner, hvilket gør kabinen til attraktivt alternativt til et hotelværelse.

Sovekabinen er særligt efterspurgt blandt kvinder (37 %), mens lidt færre mænd (29 %) drømmer om at kunne tage en ’morfar’ i lufthavnen. Derudover tegner der sig et billede af, at mænd generelt ønsker mere aktive faciliteter end kvinder. Således drømmer 10 % af mændene om at kunne leje cykler, mens det kun gælder for 5 % af kvinderne. Tilsvarende vil 9 % af mændene gerne have adgang til et golftræningscenter, mens det kun gælder for 3 % af kvinderne.

Ikke overraskende er det ultimative i kvindernes bud på drømmelufthavnen et skønhedsområde med gratis kosmetik, hårtørrer, styling produkter osv. (37 %). Den feature er blot ønsket af 4 % af mændene.

Dansk top 5 over mest efterspurgte faciliteter i lufthavnen:

  1. Biograf – 37 %
  2. Sovekabiner – 33 %
  3. Udendørs parkområde – 29 %
  4. Skønhedsområde med gratis kosmetik, hårtørrer, styling produkter osv. – 22 %
  5. Bibliotek - 20 %

Europæisk top 5 over mest efterspurgte faciliteter i lufthavnen:

  1. Biograf – 49 %
  2. Sovekabiner – 36 %
  3. Bibliotek – 32 %
  4. Udendørs parkområde – 31 %
  5. Skønhedsområde med gratis kosmetik, hårtørrer, styling produkter osv. – 30 %

Om undersøgelsen

Skyscanner har gennemført en undersøgelse blandt 10.000 mennesker fra Storbritannien, Rusland, Spanien, Italien, Frankrig, Tyrkiet, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark. I undersøgelsen indgår 1000 personer fra hvert land.

Deltagerne kunne vælge mellem følgende gratis faciliteter: Biograf, sovekabiner, udendørs parkområde, skønhedsområde, bibliotek, cykeludlejning, swimmingpool, træningsfaciliteter, legeplads, kunstig strand, golfsimulator, personlig shopper, karaoke og samt ’ingen af de nævnte’. 

Embed vores infografik på din side, ved at kopiere nedenstående HTML-kode:


<a href="http://www.skyscanner.dk/sites/dk/files/images/news/842x1152_dreamairport_site_dk_0.png" mce_href="http://www.skyscanner.dk/sites/dk/files/images/news/842x1152_dreamairport_site_dk_0.png"><img src="http://www.skyscanner.dk/sites/dk/files/images/news/842x1152_dreamairport_site_dk_0.png" mce_src=http:http://www.skyscanner.dk/sites/dk/files/images/news/842x1152_dreamairport_site_dk_0.png  alt="Mest efterspurgte lufthavnsfaciliteter infografik" width="540" /></a> <p><a href="http://www.skyscanner.dk/sites/dk/files/images/news/842x1152_dreamairport_site_dk_0.png" mce_href="http://www.skyscanner.dk/sites/dk/files/images/news/842x1152_dreamairport_site_dk_0.png">Mest efterspurgte lufthavnsfaciliteter</a> - præsenteret af <a href="http://www.skyscanner.dk/" mce_href="http://www.skyscanner.dk/">eksperterne for billige flyrejser Skyscanner.dk</a>


Emner

  • Turisme

Om Skyscanner

Skyscanner er en førende online rejsesøgemaskine, som leverer øjeblikkelige sammenligninger af millioner af fly samt hoteller og billeje.

Skyscanner blev grundlagt i 2003 af tre it-professionelle, Gareth Williams, Barry Smith og Bonamy Grimes. Skyscanner har månedligt 50 millioner besøgende og er Europas førende rejsesøgemaskine – globalt indtager sitet en tredjeplads. 

Sitet er tilgængeligt i 40 lande og på 30 sprog.

Skyscanners gratis’ mobile apps er tilgængelige på iPhone, iPad, Android, Windows Phone, BlackBerry og Windows 8-enheder og er downloadet mere end 21 millioner gange.

Firmaet beskæftiger mere end 200 ansatte og har hovedsæde i Edinburgh med et skotsk søsterkontor i Glasgow.

Skyscanner har også kontorer i Singapore og Beijing og planlægger at åbne et Miami-kontor i 2013. 

Følg Skyscanner på Facebook.

---

For yderligere information kontakt venligst:
Morten Laasholdt, morten@help-pr.dk, 31 17 71 17

www.skyscanner.dk

Billedet tjener kun som illustrativt formål 

Kontakt

Morten Laasholdt

Pressekontakt 31 17 71 17