Pressemeddelelse -

Min bedre halvdel pakker min kuffert

Et flertal af mænd indrømmer, at det er deres partner, der pakker deres kuffert, når de skal ud og rejse.

En ny undersøgelse af den gratis rejsesøgemaskine Skyscanner.dk viser, at mindre end halvdelen af alle mænd (44 pct.) pakker deres egen kuffert. Chokerende 6 pct. indrømmer, at de ALDRIG har pakket deres egen taske, når de skal på ferie. Selv når det kommer til en forretningsrejse, siger hele 27 pct. af mændene, at det er deres partner, der pakker for dem. 

Og hvad er så årsagen til det? En tredjedel af mændene hævder, at det er fordi, deres partner ved, at de ellers ville glemme noget, og en ud af ti indrømmer, at det er fordi, de er for dovne. Yderligere 10 pct. siger, at de rent faktisk beder deres partner om at gøre det.

Kontrol over partneres garderobe

Det ser dog ud til, at kvinder ikke nødvendigvis pakker for deres partner af rent altruistiske grunde. For mens en tredjedel af kvinderne, som pakker tasken for deres partner, siger, at det er fordi, de mener, de er bedre til det, så siger knap en femtedel, at de rent faktisk godt kan lide at gøre det. 10 pct. af kvinderne indrømmer, at de gør det for at have bedre kontrol over, hvilket tøj deres partner har på, og 13 pct. siger, at de benytter lejligheden til at smugle egne ejendele med i den andens kuffert.

Og det ser ud til, at kvinderne har en god grund til at ville stjæle noget af deres partners pakkeplads. 56 pct. af kvinderne i undersøgelsen indrømmer nemlig, at de pakker mere end deres partner, og blot 12 pct. af kvinderne hævder, at deres partner pakker mere end dem. Når et par deles om en kuffert, siger 45 pct. af kvinderne, at de får mere plads i kufferten end deres partner, mens blot 6 pct. af mændene hævder, at de får mest plads.

Mænd er ’sidste-øjebliks-pakkere

’Ekstra bagage er tilsyneladende en af årsagerne til, hvorfor kvinder begynder at pakke langt tid før mændene. 35 pct. af kvinderne starter med at pakke et par dage før afrejse, mens dette kun gælder for 20 pct. af mændene. Hele 44 pct. af mændene pakker i sidste øjeblik – enten aftenen før eller blot et par timer før afrejse. Dette gælder blot for 30 pct. af kvinderne.

- Det lader til, at det er kvinderne, der er familiens rejseleder. Vi ved fra en tidligere undersøgelse, at det er kvinden, der hovedsageligt står for research, planlægning og bestilling af rejsen, og nu har vi svar, der indikerer, at det i overvejende grad også er kvinden, der står for at pakke til rejsen. Der tegner sig et klart billede af, hvem der har bukserne på, når familien skal ud og rejse, siger Maria Paulsen, rejseekspert hos Skyscanner.dk.

Se historie fra tidligere undersøgelse: Kvinderne står for ferieplanlægningen


Emner

  • Turisme

Om Skyscanner

Skyscanner.dk er en ledende online rejsesøgemaskine for billige flyrejser, som leverer øjeblikkelige sammenligninger af millioner af fly fra mere end 1000 flyselskaber, fra fly til Nice til fly til Thailand. Søgemaskinen tilbyder desuden billeje og hoteller.

Skyscanner blev grundlagt i 2003 af tre IT professionelle, Gareth Williams, Barry Smith og Bonamy Grimes, og har hovedkontor i Edinburgh samt et andet kontor i Singapore. Sitet er tilgængeligt i 29 sprog og findes som mobil site og som en app til Android, iPhone, iPad og Windows Mobile, som er downloadet mere end seks millioner gange til dato. Efter tre år med en gennemsnitlig vækst på 94 % blev Skyscanner placeret i top 20 i Sunday Times Microsoft Tech Track 100 (2011).

Virksomheden fokuserer på hurtig ekspansion i eksisterende og nye markeder med det mål at blive nummer et i verden.

Følg Skyscanner på Twitter og Facebook.

PR-kontakt:

Morten Laasholdt, morten@help-pr.dk, 31 17 71 17

www.skyscanner.dk

Billedet tjener kun som illustrativt formål 

Kontakt

Morten Laasholdt

Pressekontakt 31 17 71 17