Pressemeddelelse -

Højtprofilerede navne på programmet til Social Media Week

SMW er et globalt arrangement, som foregår i udvalgte storbyer rundt omkring på kloden. København var første gang værtsby for arrangementet i 2013, og danskerne var hurtige til at tage konceptet til sig. I år stiller SMW CPH med over 110 events og mere end 150 talere på forskellige locations rundt omkring i København, hvor FN Byen især vækker stor begejstring blandt arrangørerne. ”Det giver deltagerne en helt unik mulighed for at komme ud og opleve det arkitekttegnede byggeri og fornemme den internationale atmosfære.” siger Mads Ehrhardt, CEO, Copenhagen Concept. Eventformatet adskiller sig desuden væsentligt fra sidste år, da der i år vil være flere alternative eventformer foruden de mere traditionelle foredrag, heriblandt case præsentationer, workshops og paneldebatter. På den måde rammer SMWCPH en bred modtagergruppe, dog stadig med særlig vægt på den gruppe, der arbejder strategisk med digitale og sociale medier.  

Igen i år stiller SMW CPH med højtprofilerede navne fra den digitale branche. Her kan bl.a. nævnes den den danske topchef Jim Hagemann Snabe fra SAP, som i en åben samtale med digital trendanalytiker, Christiane Vejlø, vil tale om sociale medier og strategi set fra de globale virksomheders perspektiv. Publikum vil få lejlighed til at stille spørgsmål til Jim Hagemann Snabe, og derved indgår de som en naturlig del af samtalen. En anden interessant figur med en lang karriere i SAP er Timo Elliot, som i dag mest er kendt for sin blog om innovative trends inden for de sociale medier. Han holder et oplæg om, hvordan virksomheder på en mere innovativ måde kan anvende social og digital teknologi som et led i deres markedsføringsstrategi.

På programmet finder man også en af de helt tunge drenge i social media branchen, Neal Schaffer. Forbes Magazine har for andet år i træk placeret Neal Schaffer i top 50 i kategorien Social Media Power Influencer, en position han blandt andet har opnået på grund af sine populære bøger om strategi og digital kommunikation. Neal Schaffer, der er fløjet ind fra USA, bidrager med to events under SMW CPH: Et event om hvordan man udnytter de mindre åbenlyse muligheder, der ligger i LinkedIn og et event om hvordan Ngo’ernes social media strategi kan optimeres så de bedre kan påvirke den offentlige mening og promovere deres brands. En anden prominent amerikaner der i samme omgang er værd at nævne, er den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, der ligesom Neal Schaffer vil tale i FN Byen.

Det er dog ikke alle, der ser lige positivt på, hvordan man anvender de sociale medier. Foruden strategerne og evangelisterne, byder SMW nemlig også på hardcore kritikere. Internetpsykologen, Anders Colding, er en af dem der forholder sig kritisk til evangelisternes forherligelse af de sociale medier. Han spørger f.eks. er folk overhovedet interesseret i at vide hvordan pølserne bliver fabrikeret? Og har de reelt noget behov for at involvere sig socialt med toiletpapirsproducenterne? Et andet kritisk event som belyser de sociale mediers mørke side er paneldebatten om mobning på nettet, Cyberbullying. Panelet består af en gruppe eksperter som vil diskutere konsekvenserne af altid at være online.

Der er også et stort fokus på Crowdfunding og Crowdsourcing. Ting der er gjort så meget nemmere og givet flere muligheder via Sociale Medier. Det danske firma AirTame der kørte den hidtil mest succesfulde crowdfunding kampagne på Kickstarter platformen kommer og fortæller om deres erfaringer, og det gør Dansk Crowdfunding Forening også sammen med Fingersurfers, som er endnu et dansk firma der har haft success på crowdfunding platformen. Der er flere workshops hvor ideer vil blive crowdsourced til sociale medie kampagner – både for FN organisationer og Kbh’s borger service.

”Erhvervsstyrelsen har valgt at gå ind og støtte op omkring SMWCPH og især vores tiltag omkring de alternative crowdfunding og sourcing events har de stor fokus på. Det er et frisk tiltag fra deres side og rart for iværksættere at mærke at der kan tænkes ud af boksen” siger Mads Ehrhardt, Arrangør af SMWCPH.

Social media week afholdes i hele denne uge på forskellige steder i København, lige fra Dansk Erhvervs Børsen bygning, Kbh Rådhus, Design Society og FN byen, til TheJane, Fodboldfabrikken og KB3. Der er noget der kan inspirere alle brancher og områder.

Du kan læse yderligere om SMW CPH og tilmelding her


Emner

  • Arrangement

Social Media Week er et globalt event, som finder sted to gange om året. I februar vil dette foregå i København, Lagos, Hamborg, New York, Milano, Banglore, Barcelona og Tokyo. Det er anden gang nogensinde københavnerne kan tage del i det verdenskendte projekt, og fra den 17. til den 21. februar vil byen summe af digitale og sociale events.

Kontakt

Mads Ehrhardt

Pressekontakt New Media Director, Partner, CopenhagenConcept 25 63 94 00