Pressemeddelelse -

​CES 2017: Sony løfter sløret for spændende nye produkter

Sony lancerer nyt udvalg af HDR-produkter, der leverer en stærkt forbedret visuel underholdningsoplevelse.

Sony afslører ny line-up af produkter, der sendes på markedet i løbet af 2017, ved årets CES 2017, der officielt åbner torsdag d. 5. januar i Las Vegas, USA.

På Sony-standen på CES 2017 vil Sony præsentere deres seneste tiltag og initiativer, som primært fokuserer på produkter med HDR-teknologi (High Dynamic Range), som i høj grad hæver standarden for billedkvalitet. Besøgende får mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af nyheder fra Sony – alt fra hjemmeunderholdning, der inkluderer 4K HDR tv’er og lydprodukter, der leverer en detaljeret, tredimensionel lydoplevelse, til kameraer, projektorer og gaming-konsoller – alle designet til at udvide mulighederne for hvordan forbrugeren kan nyde netop den underholdningsform, de holder mest af.

Forud for den officielle åbning, afholdt Sony en pressekonference onsdag d. 4. januar 2017 kl. 17 (lokal tid), hvor Kazuo Hirai, Præsident og CEO for Sony Corporation, gik på scenen og præsenterede det stadig voksende udvalg af HDR-produkter og indhold. Han startede ud med at løfte sløret for A1-serien, som er Sonys første serie af 4K BRAVIA® OLED tv. Derefter introducerede han Sonys brede vifte af produkter, der inspirerer, indfrier menneskers nysgerrighed og fremkalder følelser. Derudover præsenterede Kazuo Hirai, hvordan virksomhedens initiativer er rettet mod at udvide mulighederne i forbrugerelektronikkens verden.

Pressekonferences kan streames her:www.sony.com/ces


Hovednyheder og prototyper, der vises på CES 2017

Sony BRAVIA® OLED A1- og 4K HDR X-serier
Sony udvider sit udvalg af 4K HDR tv’er med en ny X-serie og en helt ny A-serie (OLED), som genskaber den virkelige verden med enestående kontrast.

De nye BRAVIA tv’er får det bedste ud af indhold skabt til 4K HDR (High Dynamic Range), takket være kombinationen af den unikke billedbehandlings- og skærmteknologi fra Sony. Den nye A1-serie vil give en helt ny visuel oplevelse; kombinationen af overlegen billedkvalitet med OLED og X1 Extreme, et banebrydende design og et højtalersystem - Acoustic Surface™ – som verden ikke har set magen til før, hvor lyden leveres direkte fra tv-skærmen.

Sony 4K Ultra HD Blu-ray™ - UBP-X800 
Den nye UBP-X800 4K Ultra HD Blu-ray byder på det sidste nye inden for Ultra HD-teknologi og giver uovertruffen billedkvalitet. Den er udviklet i samarbejde med Sony Pictures Entertainment for at sikre, at afspilningskvaliteten bliver præcis som filmskaberne havde tiltænkt det.

Sony Soundbar - MT-300 og MT500 
Sony introducerer sin første serie af kompakte soundbarer. HT-MT500 og HT-MT300 er designet med farver og materialer, som passer til de nyeste indretningstrends og samtidig leverer en naturlig lydoplevelse af høj kvalitet. Soundbarerne kan derudover fungere som trådløse højttalere – Bluetooth® og NFC gør det enkelt at streame musik fra mobilen. MT500 kommer også med Spotify Connect og indbygget Chromecast, så du får adgang til over 100 musikstreamingtjenester.

Sony Walkman - NW-A35
NW-A35 Walkman® fra Sony kombinerer personlighed med Hi-Res lydkvalitet, der med fokus på mode, personlighed, smukt design, brugervenlighed og lyd i høj opløsning matcher enhver livsstil. NW-A35 sikrer dig en fremragende lytteoplevelse, når du er på farten, uden at du skal gå på kompromis med lydkvaliteten.

EXTRABASS-serien
EXTRABASS-serien fra Sony sætter gang i din puls med en vibrerende bas. Med fire nye bærbare, trådløse højttalere (SRS-XB40SRS-XB30SRS-XB20 og SRS-XB10), som alle har den unikke EXTRABASS-teknologi og fås i fire forskellige størrelser og forskellige farvemuligheder, får du kraftfuld lyd med buldrende baslyde og lyseffekter, som skaber en festlig atmosfære.

Foretrækker du at have din egen personlige fest, giver de nye trådløse EXTRABASS-hovedtelefoner (MDR-XB950N1 med støjreduktion og MDR-XB950B1) samme dybe bas direkte til dine ører, uden du skal bekymre dig om at blive viklet ind i ledninger.

Sony projektor - VPL-VZ1000ES
Den nye VPL-VZ1000ES Ultra-Short Throw-projektor med laserlys kan prale af et pladsbesparende design, der let passer ind i en stue, hvilket gør det nemt at nyde fordybende billedkvalitet i 4K HDR på en stor skærm. Med et ultra-kort objektiv kan VPL-VZ1000ES projicere fra helt ned til 6 tommers-afstand fra skærmens overflade, så du ikke behøver at bekymre dig om eventuelle forstyrrende silhuetter*1.

*1: Afstanden fra kanten af projektoren til skærmens overflade, under forudsætning af at skærmen har en størrelse på 100 "(16: 9).

Playstation®VR
PlayStation®VR er en virtual reality-system (VR), der tager PS4™ til det næste niveau af fordybelse og spiloplevelse. Besøgende på Sony-standen vil være i stand til at nyde en rigtig køresimulator i VR med "Gran Turismo Sport" ved hjælp PlayStation®VR, samt et VR rumeventyr med "Farpoint," der ved brug af PlayStation® VR Aim-kontroller kan bekæmpe fjender.

Life Space UX
Life Space UX leverer unikke oplevelser og lette nye måder at omdanne din bolig på. I denne kategori fremviser Sony for første gang et koncept – ”alt-i-en 4K-projektor”, som tilbyder nye interaktionsmuligheder med forskelligt indhold såsom bøger, film og musik. Du kan naturligvis også bruge den som en almindelig projektor, ved at projicere billedet på en tilstødende væg for at kunne se indholdet, men konceptet bag ”alt-i-en 4K-projektor”, handler i høj grad om glæden ved at opdage nyt indhold. For eksempel kan du bruge den til at projicere en stor mængde bogomslag på væggen, vælge en, der pirrer din interesse, og vende siderne for at blade igennem den. Derudover vil der også være mulighed for at se de allerede lancerede 4K Ultra Short Throw-projektor, LED Bulb-højttaler, bærbar Ultra Short Throw-projektor på kun 10 kubikcentimeter og Glass Sound-højttaler.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • ces17

Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Relateret materiale