Skip to main content

Dansker i top 3 ved Sony World Photography Awards 2019

Pressemeddelelse   •   Apr 18, 2019 00:01 CEST

© Thomas Nielsen, Denmark, Shortlist, Professional, Sport, 2019, Sony World Photography Awards
  • Danske Thomas Nielsen er tildelt en flot tredjeplads i kategorien Professional Sport
  • Finalister i den overordnede kategori og Professional-kategorierne er også annonceret til prisoverrækkelsen i London
  • Alle billeder tilgængelige her: www.worldphoto.org/press

    

Thomas Nielsen er i dag udnævnt som værende blandt de tre bedste i Professional Sport-kategorien ved Sony World Photography Awards 2019. Han tildeles en 3. plads for sit bidrag til årets konkurrence, billedserien The Big Score.

Den prestigefyldte konkurrence, som bedømmes af et verdensførende dommerpanel, giver publikum indsigt i vor tids bedste billeder. Og kunstnere, som arbejder med fotomediet, får muligheder og eksponering uden sidestykke.
Den danske kunstners bedrift er væsentlig, da dette års konkurrence har modtaget hele 326.997 bidrag fra 195 lande, hvilket er ny rekord. Konkurrencen bedømmes af internationale fotoeksperter fra medierne, museer, print og den akademiske verden. Professional-kategorien belønner fremragende billedserier på fem til ti billeder, der udviser kunstnerisk dygtighed over ti forskellige underkategorier. Ud fra disse kriterier var dommerne imponerede over Thomas Nielsens billedserie.


       

Thomas Nielsen er dokumentarfotograf fra København med fokus på reportager og portrætter. Efter sin eksamen i 2006, har han arbejdet som freelance fotograf for forskellige magasiner og aviser, og han er også ekstern underviser og censor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han fortæller, at han i sit arbejde “leder efter det ufærdige” og siger, at hans billeder ”ofte indebærer elementer, der ikke rigtigt er det rette sted. Der er en ubalance, som ofte omfavner fejl.”

Om sin pris udtaler Thomas Nielsen: “Da jeg fik nyheden om, at jeg var finalist i år, blev jeg virkelig stolt. Det giver en stor tilfredshed at se historien nå et endnu større publikum og vise verden en ’fan kultur’, som er forankret gennem flere generationer. Jeg er glad for, at folk verden over nu vil møde disse vidunderlige, passionerede britiske fodboldfans.”

Om den prisvindende billedserie siger overdommer for 2019, Mike Trow:Den måde disse billeder er skudt ligger et sted mellem Martin Parr og Dougie Wallace, altså meget direkte, og ikke forskønnede – det handler om følelsen af at samle mennesker. Fodboldfans er et stammefolk, hvilket vi ser i billederne. Det, som kommer frem i denne billedserie, er sportens energi, uden overhovedet at vise sport. Det var et åbenlyst valg for juryen.”

Som finalist i Professional-kategorien bliver Thomas Nielsens bidrag trykt i den årlige Sony World Photography Awards-bog. Desuden bliver billederne også inkluderet i udstillingen Sony World Photography 2019 ved Somerset House i London, inden udstillingen fortsætter rundt i verden.

Sony World Photography Awards er en af verdens største og mest prestigefyldte konkurrencer, som kører på 12. omgang. Alle vindere i Professional-kategorien er annonceret i dag, såvel som Open-kategorien, Youth-kategorien og Student-kategorien. Titlen som Årets fotograf gik til den italienske fotograf Federico Borella for billedserien Five Degrees.

Nyheden kommer efter annonceringen i marts måned, hvor den danske fotograf Peter M. Madsen var nomineret i Professional Still Life (stilleben) -kategorien, og Tobias Kobborg Kristensen fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole var nomineret i Student-kategorien. De ti vindere i Open- og National-kategorierne blev annonceret i februar. For flere detaljer, se https://www.worldphoto.org/galleries.

     

Om Sony World Photography Awards

World Photography Organisation afholder for 12. år i træk Sony World Photography Awards i partnerskab med Sony, hvor professionelle og spirende fotografer fra hele verden dyster i konkurrencens fire hovedkategorier: Professional, Open, Youth og Student. I år er der indsendt 326.997 bidrag fra 195 lande og områder, som repræsenterer nogle af de fornemste nutidsbilleder taget i løbet af det forgangne år. For mere information, besøg: www.worldphoto.org.