Pressemeddelelse -

Den nye serie af 4K-tv fra Sony åbner for en helt ny underholdningsverden med Android TV™

De nye BRAVIA™-tv fra Sony byder på en helt ny smart tv-oplevelse og overvældende billedkvalitet i et smukt og tyndt design.

  • Bedste 4K-billedkvalitet nogensinde takket være den nye X1 4K-processor, som sikrer imponerende skarphed, farve og kontrast
  • Med Sony Android TV™ kan du udforske en spændende verden fuld af film, musik, billeder, spil, søgefunktioner, apps og meget mere
  • Serien byder blandt andet på et “Ultra-slim”-tv, der er verdens tyndeste 4K-tv1
  • De nye tv skalerer automatisk lyden op til “High-Resolution Audio”, så du kan få alle de originale detaljer med

Sony løfter din tv-oplevelse til nye højder i den smukke BRAVIA™-serie for 2015, der består af hele 12 nye 4K Ultra HD-tv. Udover en knivskarp 4K-billedkvalitet får du et ultra-slankt design og “High-Resolution Audio” spækket med lyddetaljer. Dertil kommer en ny, hurtig og ubesværet smart tv-oplevelse, der kombinerer Android TV™ med “One-Flick Entertainment” fra Sony.

Ny X1 4K-processor leverer ultimative 4K-billeder

Den helt nye X1 4K-processor fra Sony sørger for imponerende skarphed i alle billeder og fra alle kilder – 4K, HD (High Definition), SD (Standard Definition) og selv lavtopløste internetvideoer. Den kraftfulde processor er nøglen til en fantastisk klarhed, kontrast og farve i billederne, og alle kilder bliver intelligent analyseret, så 4K-standarden virkelig kommer til sin ret. Både SD og HD opskaleres til tæt på 4K-kvalitet, og alt, hvad du ser, gengives med de flotteste farver og detaljer. Billedstøjen reduceres, og kontrasten forbedres dynamisk, hvilket resulterer i strålende lyse toner og dybe sorte farver.

Udforsk en ny verden med Android TV

Som noget helt nyt gør Android TV nu din seeroplevelse endnu smartere og enklere. Forestil dig, at alt det, du elsker din smartphone og tablet for, nu er på storskærmen i stuen. Med Sony Android TV kan du udforske alverdens film, musik, billeder, spil, søgefunktioner, apps og meget mere – alt sammen direkte fra sofaen med den velkendte lyd- og billedkvalitet fra Sony.

Med “Voice Control” kan du stemmestyre dit tv via den indbyggede mikrofon på touch-pad-fjernbetjeningen. Dermed kan du søge efter indhold, stille spørgsmål og styre dit tv. Og med indbygget “Google Cast™”-forberedelse er det nemt og hurtigt at sende indhold fra din smartphone eller tablet op på tv’et.

Takket være den nye og hurtige brugerflade har det aldrig været lettere at få det fulde ud af dit BRAVIA™-tv. Fra den intuitive touch-pad-fjernbetjening er det nemt at bladre gennem tv-kanaler, internetvideoer, billeder og andet indhold i “One-Flick Entertainment”.

Ultra-tyndt nyt design på verdens tyndeste 4K-tv

Den nye BRAVIA-serie er ikke kun smartere – den er også tyndere. Det smukke X90C-tv med det nye “Floating Style”-design er nemlig kun 4,9 mm tyndt2. Det medfølgende, innovative vægophæng sikrer desuden, at X90C nærmest klistrer sig op ad væggen som et kunstværk.

“High-Resolution Audio” på dit tv

2015 bliver året, hvor “High-Resolution Audio” får sin tv-debut. X94C og X93C opskalerer nemlig lyden til et højere niveau end cd-kvalitet, hvilket betyder, at alt fra dialog til musik bliver mere livagtigt og indlevende.

Den nye serie af BRAVIA-tv fra Sony i 4K og fuld HD er tilgængelig i Europa fra februar 2015.

Highlights fra 2015-serien af 4K-tv fra Sony

X94C-/X93C-serierne tilbyder den bedste lyd og det bedste billede i 4K-kvalitet i et smalt, kileformet design:

  • Verdens første tv med Hi-Res-lyd (Hi-Res-diskant på fronten og DSEE HX, der skalerer komprimerede formater såsom mp3 op til tæt på Hi-Res-kvalitet)
  • Ny X1 4K-processor, der opgraderer billedet fra enhver 4K-kilde samt forbedrer farve, lys og dynamisk område
  • Sony Android TV og One-flick Entertainment

X90C-serien består af 4K-tv med det nye ultratynde “Floating Style”-design:

  • Verdens tyndeste LCD-tv – cirka 4,9 mm på det tyndeste punkt
  • Ny X1 4K-processor, der opgraderer billedet fra enhver 4K-kilde samt forbedrer farve, lys og dynamisk område
  • Sony Android TV og One-flick Entertainment

Oversigt over 2015 4K-tv

BRAVIA 4K TVsX94C
KD-75X9405C
X93C
KD-65X9305CKD-55X9305C
X90C
KD-65X9005CKD-55X9005C
S85C
KD-65S8505CKD-55S8505C
X85C
KD-75X8505C KD-65X8505CKD-55X8505C
X83C
KD-49X8305C KD-43X8305C

Oversigt over 2015 fuld HD-tv

BRAVIA Full HD TVsW85C
KDL-75W855C KDL-65W855C
W80C
KDL-55W805C KDL-50W805CKDL-43W805C
W75C
KDL-55W755C KDL-50W755CKDL-43W755C
W70C
KDL-48W705C KDL-40W705CKDL-32W705C
R5C
KDL-48R553C KDL-40R553CKDL-32R503C
R4C
KDL-40R453C KDL-32R403C

1 Gælder LCD-tv på minimum 22" til hjemmebrug pr. 6. januar 2015 japansk tid

2 På det tyndeste punkt

Emner

  • Elektronik

Kategorier

  • high-resolution audio
  • 4k
  • tv

Sony er en førende global udvikler af produkter inden for lyd, video, kommunikation og informationsteknologi til både forbrugere og professionelle markeder. Sony er kendt for sine audiovisuelle produkter såsom BRAVIA™ LCD High Definition (HD) TV, Cyber-shot™ digitalkameraer, Handycam® videokameraer, “α” (Alpha) digital SLR-kameraer, Xperia-tablets og Walkman® MP3-afspillere samt professionelt HD-udstyr til broadcasting.


Find mere information om Sony Europe på www.sony-europe.com, om Sony Corporation på www.sony.net og om Sony Danmark på www.sony.dk.


“Sony”, “WALKMAN”, “Cyber-shot”, “Handycam”, “α”, “BRAVIA” og “Xperia” er registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Sony Corporation. Alle andre varemærker eller registrerede varemærker tilhører deres respektive ejere.

Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88