Pressemeddelelse -

Det nye α77 II fra Sony tager skarpere billeder end nogensinde før med det rekordhøje 79-punkts autofokussystem

  • Nyt A-mount-kamera med verdens højeste fasedetekterings-autofokusi med hele 79 punkterii og 15 krydssensorer
  • “Translucent Mirror”-teknologien leverer hurtig og intelligent autofokus  med 12 fps i op til 60 billeder i fuld opløsningiii
  • 24,3 megapixeliv Exmor™ CMOS-billedsensor leverer et bredt lysfølsomhedsområde på ISO 100-25.600
  • XGA OLED Tru-Finder™ og LCD-skærm, der kan vippes i tre retninger
  • Hårdført kamerahus i magnesium med støv- og fugtafvisende lukninger
  • BIONZ X™-billedprocessoren giver billeder i professionel kvalitet og video i fuld HD ved 50p
  • NFC/Wi-Fi One-touch gør det let at dele billeder og fjernbetjene kameraet fra mobilen

Det nye α77 II fra Sony stiller skarpt på det ene motiv efter det andet – lige fra de hurtige sportsscener til den lille fugl, som pludselig basker med vingerne.

α77 II bygger videre på de anmelderroste Sony-kameraer α77 og α700.  Den seriøse fritidsfotograf får her en lang række spændende forbedringer samt et vejrbestandigt kamerahus, som klarer alle udfordringer.

Billedkvaliteten er forbedret, ligesom følsomheden er cirka 20 pct. bedre end i α77, hvilket resulterer i imponerende og detaljerige stillbilleder og Full HD videooptagelser – selv ved lav belysning. Den kontinuerlige serieoptagelse er forbedret. Ligeledes  har kameraet nye videofunktioner til filmentusiasterne.

Men det bedste af det hele er, at α77 II slår alle rekorder med den avancerede fasedetekterings-autofokus.  Kameraets dækningsområde er cirka dobbelt så stort som forgængerens, hvilket overgår autofokus-evnen i mange professionelle kameraer.

En ny generation af autofokus
α77 II har som det første kamera nogensinde intet mindre end 79 autofokus-punkter, herunder 15 krydssensorer placeret i det centrale og hyppigst anvendte område af sensoren. Dette hjælper med en meget præcis fokusering – selv af motiver med horisontale linjer, som ofte forvirrer andre kameraer.

Kameraet har desuden et dedikeret F2.8 autofokus, som er placeret horisontalt i sensorens centrum. Denne centralt placerede sensor understøtter blændeåbning på op til F2.8, hvilket sikrer maksimum autofokuspræcision ved brug af objektiver med stor blænde. Autofokussystemet yder også godt ved lav belysning, hvor det stiller skarpt i scener med lysniveauer på helt ned til EV-2 (ISO100) – her kan selv det menneskelige øje have problemer med at fokusere.

Den store mængde data af fokusmålingen fra de 79 fokuspunkter bliver behandlet i en helt nyautofokusalgoritme, som er blevet finjusteret igennem omfattende felttest. Ved at kombinere datainformationerne fra autofokus med data om motivets placering, kan algoritmen beregne motivets næste bevægelse. Præcisionen er forbedret yderligere, når “Lock-on”-autofokus er slået til, hvor motivet kan genkendes ud fra farver og positionen i billedet.

Den unikke “Translucent Mirror”-teknologi fra Sony sørger for, at dit motiv altid står knivskarp, når du tager stillbilleder eller optager video i Full HD enten igennem søgeren eller LCD-skærmen i “Live View”-tilstand. Der er med dette kraftfulde nye system mindre risiko for forstyrrelser fra objekter, som ikke skal være i fokus. Desuden fungerer det fremragende ved lav belysning, hvor kameraet selv i måneskin tager skarpe billeder af motiver i bevægelse.

Hertil kommer en række helt nye autofokusfunktioner, så du kan få det optimale ud af 79-punktssystemet. “Expanded Flexible Spot”-tilstanden holder fokus, selv hvis det valgte punkt mister forbindelsen til motivet, da de otte nærmeste autofokuspunkter med det samme vil sætte ind og genkende det rigtige motiv. Sammen med “AF-C”-autofukustilstanden øger dette markant ydeevnen af autofokus på objekter i bevægelse.

Med “Lock-on”-autofokus kan du vælge mellem en af fire forskellige områdespecifikke tilstande (Wide, Zone, “Flexible Spot” eller “Expanded Flexible Spot”). Når motivet er fundet, vil kameraet blive ved med at følge det, så længe udløserknappen holdes halvt nede. Hvis motivet flytter sig – eller ændrer sig – vil kameraet automatisk vælge det mest egnede autofokuspunkt ud af de 79 tilgængelige. Når motivet bevæger sig for hurtigt til, at “Expanded Flexible Spot”-tilstanden kan følge med, slår “Lock-on”-tilstanden til, hvilket gør kameraets autofokus til den bedste i klassen.

Hvis du vil have endnu mere kontrol, kan hastigheden af motivsporing finjusteres med fem trin (når du tager stillbilleder i “AF-C”-tilstand). Hvis dit motivs bevægelser er forudsigelige, er en lav indstilling at foretrække, da risikoen for, at et andet motiv kommer i fokus, så mindskes. En høj indstilling giver et mere responsivt fokusområde, hvilket er nyttigt, når du tager mange hurtige billeder af forskellige motiver, som ikke er lige langt væk. Når du optager video i Full HD, kan “Tracking Duration” desuden indstilles på enten høj, mellem eller lav.

Af andre nye funktioner kan der nævnes “Eye”-autofokus, som automatisk sørger for, at øjnene er i fokus, når du tager portrætbilleder. Og med “Range Control” kan du indstille autofokus til at have en bestemt rækkevidde med fem “Tracking Duration”-indstillinger, så motivets bevægelse bliver fanget optimalt. “Balanced Emphasis”-tilstanden hjælper udløser- og fokustilstandene med at finde den rette balance ved timingen af disse. Alle ovenstående tilstande kan vælges manuelt af brugeren, hvilket giver mulighed for store kreative udfoldelser.

24,3 megapixel Exmor™ CMOS-billedsensor med forbedret følsomhed
Kameraets Exmor™ CMOS-billedsensor på 24,3 megapixel står som kransekagefigur på den verdensledende billedsensorteknologi fra Sony.  Den har den samme ”gapless on-chip” linsestruktur som i de anmelderroste α7R og α6000.  Takket være en række nyskabelser inden for billedteknologi er følsomheden nu 20 pct. højere end forgængerens med den samme opløsning. Du får imponerende detaljer og lav billedstøj med et bredt følsomhedsområde på ISO 100-25.600.

Den højopløste sensor har følgeskab af den samme BIONZ X-billedprocessor, som sidder i α7  og α7R. Den er optimeret til α77 II og har indbyggede teknologier til detaljereproduktion, diffraktionsreducering og områdespecifik støjreduktion – og så den er cirka tre gange hurtigere end tidligere BIONZ-processorer fra Sony. Alt dette resulterer i fantastiske billeder med rige farver og tekstturer ved både stillbilleder og videooptagelser i Full HD.

Tag op til 60 kontinuerlige fuldopløste billeder med 12 fps
Den kontinuerlige serieoptagelse overgår ligeledes mange professionelle kameraer. α77 II kan tage op til 60 fuldopløste JPEG-billeder i en non-stop kontinuerlig salve ved cirka 12 fps (i “Continuous Advance Priority AE”-tilstanden). 

Se dine motiver med OLED Tru-Finder og LCD-skærm, som kan tiltes i tre retninger
Det er en fornøjelse at finde både motiv og fokus gennem den klare og lyse XGA OLED Tru-Finder™, som har en opløsning på 2.359.000 punkter. Med tre gange højerev opløsningskraft og kontrast viser skærmen det præcise billedresultat, så du kan se virkningen af alle dine finjusteringer som f.eks. fokus og eksponering allerede inden, du trykker på udløseren. Bred synsvinkel og  stor øjestykkekomplimenteres af et nyligt udvidet udvalg af lys- og farvetemperaturindstillinger, hvilket giver endnu mere komfortable og præcise kompositioner.

Præcis som i full-frame-kameraet α99, så er α77 II udstyret med den detaljespækkede 3” (7.5 cm) Xtra Fine LCD-skærm, som kan drejes i tre retninger, hvilket giver dig uanede kreative udfoldelsesmuligheder. Det er f.eks. let at tage både håndholdte billeder og billeder med stativ fra høje og lave vinkler – såvel horisontalt som vertikalt. WhiteMagic-teknologien forbedrer skærmens synlighed markant, så det f.eks. er lettere at se den i sollys.

Du har styringen – nu med endnu flere brugerdefinerbare funktioner
Betjeningshjulene foran og bagved kameraets greb er blevet videreudviklet fra α77, og de gør det muligt at foretage intuitive justeringer af kameraindstillinger – uden at hovedet skal tages væk fra søgeren. De mange brugerdefinerbare indstillinger løber nu op i 51 forskellige funktioner, som kan styres fra i alt 11 knapper.

De tre mest anvendte tilstande eller andre meget brugte indstillinger kan gemmes og hurtigt findes frem via betjeningshjulet. Hertil har α77 II arvet betjeningshjulet fra a99, hvor det er muligt at fastlåse hjulet, så der ikke forekommer uønskede ændringer.

Solidt nok til de seriøse entusiaster
α77 II’s solide og lette magnesiumhus er designet til at modstå kravene fra den seriøse entusiastfotograf, som er på jagt efter det helt perfekte skud. Den komfortable håndtering er blevet forbedret med et stort kontureret greb. Kameraet har støv- og fugtafvisende lukninger rundt om de store knapper, og der er lagt et dobbelt lags beskyttelse ved åbningerne – også ved portene til eksempelvis hukommelseskort. Hertil kommer kameraets slidstærke lukkermekanisme, som holder til hele 150.000 skud.

Videooptagelser i professionel kvalitet med kontinuerlig autofokus
α77 II kan optage video i Full HD ved 50p/60p og 24p i AVCHD 2.0-formatet. Præcis som når du tager stillbilleder, så muliggør “Translucent Mirror”-teknologien autofokus med fasedetektering, så du er sikker på at dit motiv står skarpt, når du laver hurtige optagelser med meget bevægelse.

Kameraet har en række avancerede funktioner, som appellerer direkte til den seriøse filmfotograf. Blandt disse funktioner findes autofokus med tre niveauer til justering af følsomhed, en Zebra-funktion og en lydniveaumåler. Hertil får du en ren HDMI-udgang, som gør det muligt at se dine optagelser på en ekstern skærm samt lave optagelser uden at skulle komprimere indholdet til en ekstern enhed.

Trådløs One-touch-forbindelse og fjernbetjening fra smartphone
Med indbygget Wi-Fi er det nemt og hurtigt at oprette forbindelse til din Xperia™, NFC-kompatible smartphones og tablets med Android eller til din pc. På den måde kan du med det samme nyde dine billeder på andre enheder. Med et enkelt tryk kan du slå “Smart Remote Control” til, hvor dit kamera opretter forbindelse til din mobil, så du kan aktivere udløseren derfra.

Objektiver og tilbehør
A-mount-familien består af i alt 32 objektiver, som dækker brændvidder fra vidvinkel til telefoto, hvilket giver fotograferne et omfattende udvalg til kreativ og visuel udfoldelse.

Udvalget inkluderer objektiver, som kan opfylde ethvert kunstnerisk behov. Lige fra højtydene G Lens™- og ZEISS®-modeller, som leverer kvalitet i verdensklasse til det unikke Sony STF-objektiv (Smooth Trans Focus), som laver imponerende og flotte slørede baggrunde med bokeh-effekter. Premium G-objektiver inkluderer præcisions asfæriske linseelementer, ED-glas (Extra-low Dispersion), en avanceret “Nano AR Coating” samt andre optikteknologier fra Sony, der bidrager til høj opløsning og flotte bokeh-effekter.

ZEISS®-objektiverne er udviklet i et samarbejde mellem Sony og ZEISS. ZEISS er et velkendt brand blandt kvalitetsbevidste fotografer verden over, og deres innovative og banebrydende objektivteknologier bliver her udnyttet til fulde. En fremragende kontrast og en høj opløsning, som går helt ud til billedets kant, er noget af det, ZEISS er mest kendt for.

VG-C77AM er et ekstra greb, som forbedrer kameraets komfort og styring markant, når du tager vertikale billeder.

“α Library”-appen
Der bliver i dag også lanceret en ny app til tablets, som hedder “α Library”, og den kan hentes gratis fra App Store og Google Play. Appen giver brugeren information og råd omkring fotografering i forskellige situationer og foreslår forskellige objektiver og tilbehør, som fotografen kan benytte sig af for at forbedre sine fotografiske evner.

Pris og tilgængelighed
α77 II A-mount-digitalkamera med udskiftelige objektiver fra Sony er tilgængeligt fra slutningen af maj 2014. Vejledende udsalgspris for kamerahuset er 9.500,- kroner. α 77 II med 16-50mm. F2.8 SSM kitobjektiv kan fås til 14.200,- kroner.

i Fra datoen for udsendelsen af pressemeddelelsen. Sony-undersøgelse af digitalkameraer med udskiftelige objektiver og dedikeret autofokus fasedetekterings-sensorer.
ii Det reelle antal af brugte autofokuspunkter afhænger af det anvendte objektiv og af den valgte tilstand.
iii Ved kvalitet indstillet på “FINE” og billedstørrelse indstillet til “L”.
iv Cirkaantal af effektive megapixel.
v Sammenlignet med α77.

Se PDF-filen for tekniske specifikationer.

Billeder i høj opløsning kan findes på https://www.sonynordicimages.net/alphaslt

For mere information, kontakt venligst:
Mette Lautrup, Nordic Product Manager, Digital Imaging
mette.lautrup@eu.sony.com / 43 55 70 62

Emner

  • Elektronik

Kategorier

  • alpha
  • α77 ii
  • foto & digital
  • sony

Sony er en førende global udvikler af produkter inden for lyd, video, kommunikation og informationsteknologi til både forbrugere og professionelle markeder. Sony er kendt for sine audiovisuelle produkter såsom BRAVIA™ LCD High Definition (HD) TV, Cyber-shot™ digitalkameraer, Handycam® videokameraer, “α” (Alpha) digital SLR-kameraer, Xperia tablets og Walkman® MP3-afspiller samt professionelt HD udstyr til broadcasting.

Find mere information om Sony Europe på www.sony-europe.com, om Sony Corporation på www.sony.net og om Sony Danmark på www.sony.dk.  

“Sony”, “WALKMAN”, “Cyber-shot”, “Handycam”, “α”, “BRAVIA” og “Xperia” er registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Sony Corporation. Alle andre varemærker eller registrerede varemærker tilhører deres respektive ejere.


Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88