Pressemeddelelse -

Sony åbner op for Imaging Pro Support i Danmark

Fra januar 2018 kan danske professionelle fotografer søge om medlemskab hos Sony Imaging Pro Support-programmet.

Sony annoncer i dag, at de udvider deres Imaging Pro Support i Norden fra januar 2018, hvor professionelle fotografer fra Danmark, Sverige, Finland og Norge kan søge om medlemskab og få adgang til programmets mange fordele.

Sony Imaging Pro Support-programmet giver medlemmerne mulighed for at få support og vejledning om produkter fra Sony. De indmeldte, professionelle fotografer får adgang til en særlig telefonsupport, hvor de kan få assistance til brugen af deres α-kameraudstyr. Derudover kan medlemmerne med stor fordel benytte sig af en afhentnings- og retur-service samt muligheden for at låne erstatningsudstyr gratis, mens deres eget bliver repareret. Dertil har medlemmerne ret til gratis rensning af billedsensorer og firmwaretjek to gange om året.

For kvalificerede ansøgere[i] er medlemskab af Imaging Pro Support-programmet gratis. Medlemskabet er forbeholdt professionelle fotografer, der har mindst to Sony α-kameraer og tre Sony α-objektiver fra listen over godkendte enheder. Se listen over kvalificeret udstyr her.

Udover Norden, er Imaging Pro Support i øjeblikket tilgængelig i Japan, Sydkorea, Hong Kong, Taiwan, Indien, Kina, Rusland, Canada, Tyskland, Schweiz, Østrig, Holland, Storbritannien, Australien, Mexico og USA. Support-programmet udvides yderligere til Frankrig, Italien og Belgien til april 2018.

[i] Programmet er rettet mod professionelle fotografer. Enhver, der er interesseret i at blive medlem, skal derfor kunne dokumentere at have modtaget honorar for en udført fotograferingsopgave. Sony forbeholder sig ret til at behandle ansøgningerne individuelt.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • foto & digital

Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88