Pressemeddelelse -

Sony udvider udvalget af “Lens-style”-kameraer og introducerer et nyt koncept for udskiftelige objektiver

  • ILCE-QX1 med stor Exmor™-sensor i APS-C-størrelse, BIONZ X-processor og avancerede kamerafunktioner. QX1 fungerer til både E-mount og A-mounti udskiftelige objektiver 
  • “Free Angle Shooting”-kittet følger med som standard til ILCE-QX1 og er perfekt til selfies og til optagelser fra lave og høje vinkler
  • DSC-QX30 med 30x optisk zoom og optisk SteadyShot-teknologi
  • Nem betjening fra smartphone med den nye version 5.0 af “PlayMemories Mobile”-appen
  • DSC-QX10 fås nu i to smarte nye farver

De nye “Lens-style”-kameraer fra Sony giver dig det bedste fra to verdener – du får spontaniteten og den hurtige deling fra din smartphone, og du får den gode billedkvalitet og de kreative muligheder fra et avanceret kamera.

Kameraet forbindes ganske enkelt til din smartphone via Wi-Fi. Takket være firmware-opdateringer i QX100 og QX10ii og forbedringer i “PlayMemories Mobile”-appen går det nu hurtigere end nogensinde at oprette “One-touch”-forbindelse med NFC til alle “Lens-style”-kameraerne. Og hvis du har en Xperia-smartphoneiii går det endnu hurtigere.

Du styrer nemt dit “Lens-style”-kamera med den nye version 5.0 af “PlayMemories Mobile”-appen fra Sony, som kan downloades gratis til både Android- og iOS-enheder. Appen har fået en helt ny brugerflade, som gør fotografering mere overskueligt, og så er det blevet meget nemmere at tage billeder med én hånd. Det er også mere intuitivt at finde det rette motiv, da der nu er hjælpelinjer direkte på skærmen. Når du tager dine billeder, tilføjer GPS-funktionen lokationsoplysninger samtidig med, at de overføres til din smartphoneiv. Kameraudløseren kan nu også betjenes fra touch-skærmen, og billeder overføres med det samme til din telefon, så du nemt og hurtigt kan dele dem med dine venner.

ILCE-QX1
Med ILCE-QX1 kan du få glæde af din samling af E-mount-objektiver. Du kan bruge alle objektiver – zoom, vidvinkel, tele og makro – og du har nu fuld kontrol over eksponering, fokus og optagetilstande. Med QX1 og LA-EA4-adapteren kan du endda bruge dine A-monut-objektiver.

Kameraets Exmor CMOS-sensor i APS-C-størrelse på 20,1 megapixel opfanger ekstremt mange fejlfrie detaljer, som du ellers kun ville forvente fra langt større kameraer. Oven i den får du BIONZ X-processoren fra Sony, som kommer med forbedret områdespecifik støjreduktion. Du vil med det samme opleve forskellen; du får imponerende billeder med meget lav støj, selvom de er taget i næsten mørke, hvor små sensorer normalt har problemer.

Den store sensor i QX1 kan desuden lave “bokeh”-effekter med flot baggrundssløring, som du kender det fra spejlreflekskameraer – det kan ingen smartphone matche.

Både fotoentusiasten og fritidsfotografen bliver her forkælet med et væld af features fra øverste hylde. “Superior Auto”-funktionen genkender dusinvis af forskellige scener og tilpasser kameraindstillingerne automatisk til den helt rette – for eksempel til landskaber eller portrætter i modlys. Hvis du er en af dem, der godt kan lide at have fuld kontrol over din billedredigering, er det med QX1 nu også muligt at tage billeder i RAW-formatet. Og som det første kamera i “Lens-style”-serien har QX1 en indbygget blitz, som kan lyse dine portrætter, indendørsbilleder eller nattescener op.

Som tilbehør kan du få LCS-QXA, som er et kit bestående af et etui og en rem. Kittet er designet i kraftigt, brunt læder, og det giver således dit QX1 et lille touch af luksus. Der er desuden en lang række andet tilbehør til QX1, for eksempel skulderrem eller bæltetaske, som beskytter kameraet, når du er på farten.

DSC-QX30
Hvis du har prøvet at tage billeder med din smartphone, ved du også, at billeder med kraftig zoom aldrig bliver helt gode. Det kompakte DSC-QX30 holder dine billeder klare og flotte med 30x optisk zoom – blandt andet ved hjælp af den optiske SteadyShot-billedstabilisator, som stabiliserer dine optagelser, hvilket giver skarpere billeder.

Du kan zoome uden problemer fra 24 mm vidvinkel til imponerende 720v mm, hvad der svarer til længden i telefoto, så du for eksempel kan tage nærbilleder af folk, som står 40 meter væk. Og hvis du vil have endnu mere zoom, kan du med “Clear Image Zoom” komme op på hele 60x zoom – uden at pixelantallet falder.

Den overvældende zoom suppleres af Lock-on-autofokus og hurtig kontinuerlig fotografering i op til 10fps, hvilket gør det muligt at fange motiver i hurtig bevægelse med et krystalklart resultat. Hvis du er vild med at optage video, så er QX30 også noget for dig. Du kan nemlig lave flotte optagelser i fuld HD ved 50p ved blot at trykke på en enkelt knapvi.

Begge de nye “Lens-style”-kameraer er kompatible med RM-LVR1vii og LVR2Vviii “Live View Remoteix”-fjernbetjeningerne fra Sony. Med disse fjernbetjeninger, der kan monteres på håndledet, kan du tjekke billeder og udvælge de bedste fra op til fem kameraer på samme tid – smart til ambitiøse optagelser med flere vinkler.

DSC-QX10 i nye farver
QX10 kommer nu i to helt nye farver, som passer til enhver smartphone. Ud over sort og hvid findes det nu også i de forfriskende farver lyserød og kobber.

Tilbehør ADP-FSK1
“Lens-style”-kameraerne fra Sony giver dig store muligheder og stor fleksibilitet til at tage flotte billeder. Hvis du vil udforske din kreativitet yderligere, kan du vælge “Free Angle Shooting”-kittet ADP-FSK1, der medfølger som standard til ILCE-QX1 og er tilgængeligt som valfrit tilbehør til alle andre QX-modeller. I kittet får du blandt andet en vipbar adapter, så du nemt kan tage billeder fra lave og høje vinkler – eller selfies.


Tekniske specifikationer
Se PDF-filen for tekniske specifikationer.


Pris og tilgængelighed
“Lens-style”-kameraerne QX1 og QX30 fra Sony og de nye farvekombinationer af QX10 er tilgængelige fra slut september 2014. De kan allerede nu forudbestilles på www.sony.dk. Vejledende udsalgspriser er:

  • DSC-QX10   – 1.700,- kroner
  • DSC-QX100   – 3.500,- kroner
  • DSC-QX30   – 2.300,- kroner
  • ILCE-QX1   – 2.300,- kroner

i Kræver LA-EA4-adapter til A-mount-objektiver
ii DSC-QX100, DSC-QX10
iii Se www.sony.dk for kompatibilitet med Xperia-telefoner
iv Lokationsoplysninger gemmes ikke i billeder, som er gemt på kameraet
v Svarende til 30 mm (skærmformat 4:3)
vi For at optage video, fotografere kontinuerligt og benytte visse andre optagelsesfunktioner, skal der isættes hukommelseskort
vii Software-version 2.0 eller senere
viii Med HDR-AZ1VR, HDR-AZ1VB og HDR-AZ1VW
ix Dette tilbehør er valgfrit
x Svarende til 35 mm (skærmformat 4:3)
xi Opnået ved “Overlay Burst”-optagelse
xii AC-UD10 strømforsyning er ikke inkluderet
xiii De to nye farver kan købes på sony.dk

Billeder
Billeder i høj opløsning kan findes på https://www.sonynordicimages.net/cyber-shot-qx-series


For mere information, kontakt venligst:
Belinda Hansen, Nordic Product Manager, Cyber-shot, Sony Nordic
belinda.hansen@eu.sony.com / 43 55 70 57

Eller:
Lene Aagaard, PR Communications Manager, Sony Nordic
lene.aagaard@eu.sony.com / 43 55 72 92

Eller (og for produkttest):
Ekaterina Bakhbava, kommunikationsrådgiver for Sony, Discus Communications
sony@discus-communications.dk / 33 38 43 01

Emner

  • Elektronik

Kategorier

  • foto & digital
  • dsc-qx10
  • dsc-qx30
  • ilce-qx1

Sony er en førende global udvikler af produkter inden for lyd, video, kommunikation og informationsteknologi til både forbrugere og professionelle markeder. Sony er kendt for sine audiovisuelle produkter såsom BRAVIA™ LCD High Definition (HD) TV, Cyber-shot™ digitalkameraer, Handycam® videokameraer, “α” (Alpha) digital SLR-kameraer, Xperia-tablets og Walkman® MP3-afspillere samt professionelt HD-udstyr til broadcasting.


Find mere information om Sony Europe på www.sony-europe.com, om Sony Corporation på www.sony.net og om Sony Danmark på www.sony.dk 


“Sony”, “WALKMAN”, “Cyber-shot”, “Handycam”, “α”, “BRAVIA” og “Xperia” er registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Sony Corporation. Alle andre varemærker eller registrerede varemærker tilhører deres respektive ejere.

Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Relateret materiale