Skip to main content

To danske finalister med i verdens største fotokonkurrence – Sony World Photography Awards

Pressemeddelelse   •   Feb 23, 2016 09:00 CET

©Jens Juul: “Små fightere” (til venstre) og ©Nikolai Linares Larsen: “Næstbedste” (til højre), Sony World Photography Awards 2016

Jens Juul og Nikolai Linares Larsen er blandt dette års finalister i den professionelle sportskategori

  • Tilmeldinger fra Danmark er steget med 54 pct. sammenlignet med 2015
  • Konkurrencen er øget - sammenlagt 230.103 tilmeldte billeder, hvilket svarer til 33 pct. flere end i 2015
  • Deltagelse fra i alt 186 lande, en ny rekord i fotokonkurrencens historie
  • Der konkurreres om vindertitlen i den professionelle sportskategori samt den prestigefulde titel L'Iris d'Or – Årets fotograf
  • Vinderne afsløres den 21. april
  • Billederne er tilgængelige på press.worldphoto.org

De to danske fotografer, Jens Juul og Nikolai Linares Larsen, er blandt de syv finalister i professionel sportskategori ved verdens største fotokonkurrence – Sony World Photography Awards. De to danske deltagere konkurrerer om vindertitlen i kategori Sport samt titlen L'Iris d'Or – Årets fotograf. Udover titlen vil vinderen få overrakt en pengepræmie på 25.000 US-dollar og blive kåret ved en gallaceremoni d. 21. april i London.

Sony World Photography Awards er en af verdens mest prestigefulde fotokonkurrencer, og med rekordmange tilmeldinger i år har konkurrencen blandt fotograferne været stor. Specielt er de professionelle fotografers bidrag til konkurrencen steget markant med 45 pct. sammenlignet med 2015. De danske bidrag til konkurrencen er også steget betydeligt – med hele 54 pct. i forhold til sidste år.

Danskerne Jens Juul og Nikolai Linares Larsen er dog ikke ukendte navne i fotokonkurrencen. Nikolai Linares har både været finalist i Sony’s Student Focus kategori i 2012 samt i den professionelle kategori – Sport i 2014. Jens Juul vandt den professionelle kategori med portrætfotos i 2013 og blev finalist i den samme kategori igen i 2015.


Om fotograferne og deres bidrag:

Jens Juul: “Små fightere”, den professionelle sportskategori

Jens Juul, bosat i København, arbejder primært med sort/hvid-fotografering. Jens er mester i at fange dagligdagens begivenheder på en meget original måde. Jens’ serie “Små fightere”, består af en række billeder af unge gymnaster, der træner i København. Billederne fanger den intense atmosfære perfekt samt det rene gåpåmod i de unge gymnasters ansigt.


Nikolai Linares Larsen: “Næstbedste”, den professionelle sportskategori

Nikolai Linares er freelancefotograf bosat i København. Nikolai er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Fotojournalistik. Hans fotoserie “næstbedste” består af en række hjerteskærende portrætter af vinderne af sølvmedaljer, lige efter de har tabt i de sjællandske boksemesterskaber i 2015. Nikolai udtaler følgende omkring det at blive finalist i konkurrencen: “Jeg er meget glad og beæret over at være blandt finalisterne. Jeg håber, at min fotoserie vil få folk til at tænke på, at for at blive nummer et, er der også nogen, der skal blive nummer to. Og de folk skal også have respekt, da de oftest har arbejdet ligeså hårdt som vinderne. Men nogle gange er det små faktorer, der afgør hvem, der er bedst lige den dag. En anden dag kunne tingene måske se anderledes ud.”

Juryen for den professionelle kategori, bestående af otte dommere, heriblandt Dominque Green og Sue Steward, har bemærket at originalitet samt en stærk følelse af empati har været gennemgående ved dette års bidrag. Scott Gray, CEO hos World Photography Organisation, der står for afholdelsen af konkurrencen, har udtalt følgende omkring finalisternes bidrag: “Vi er ekstremt glade for vores jurys valg i år. Trods en stigning i tilmeldte fotografer og mængden af billeder, der skulle bedømmes, har vi dette år set en overflod af meget kraftfulde billeder. Både i de traditionelle, dokumentariske kategorier såvel som de mere kunstneriske og konceptuelle billeder. Det er fantastisk for mediet, at det kan tilbyde så stor forskellighed.”


Fakta om Sony World Photography Awards 2016

  • 230.103 tilmeldte billeder til årets Sony World Photography Awards – i 2015 blev der tilmeldt 173.444 billeder i alt
  • 127.098 billeder i den professionelle kategori
  • 95.541 billeder i den åbne kategori
  • 7.464 billeder i den unge kategori (i aldersgruppen 19 år og derunder)
  • 1.097.012 billeder er blevet tilmeldt siden den første konkurrence


Sony World Photography Awards kommende kåringer

  • Den 29. marts – vinderne i den åbne og unge kategori afsløres (Open og Youth)
  • Den 21. april – kåring af årets fotograf i følgende kategorier: Den professionelle, den åbne, student, ung samt vinderne i de professionelles kategorier


Billeder

Billederne er tilgængelige på press.worldphoto.org

Læs mere om Sony World Photography Awards 2016 på worldphoto.org.

Sony er førende producent af produkter inden for lyd, video, foto, spil, kommunikation, nøgleenheder og informationsteknologi til både forbrugere og professionelle. Med en unik global position er Sony førende inden for elektronik- og underholdningsindustrien med musik, film, gaming og online tjenester. Sony leverede i regnskabsåret der endte 31. marts 2015 et resultat på godt 68 milliarder dollars. Læs mere om Sony Global på sony.net og om Sony Danmark på sony.dk.