Skip to main content

Sopra Steria køber stort svensk konsulentselskab

Pressemeddelelse   •   Jul 18, 2017 13:03 CEST

Den administrerende direktør for Steria Skandinavien, Kjell Rusti, siger at de ser frem til at komme på hold med Kentor.

Sopra Steria, en europæisk leder i digital transformation, har købt det svenske IT-konsulentselskab Kentor med 330 ansatte.

Kentor har indtil nu været ejet af TeleComputing, og har afdelinger i Stockholm, Göteborg og St. Petersborg. Dette opkøb styrker Sopra Sterias position i Sverige og Skandinavien.

Kentor tilbyder tjenester inden for digital transformation, systemintegration, systemudvikling og IT-rådgivning. Virksomheden blev grundlagt i 1983 og har haft en gennemsnitlig organisk vækst på over 10 procent om året de seneste to år samt et driftsresultat på niveau med Sopra Steria koncernens standarder. Kentor havde en omsætning på 329 millioner svenske kroner i 2016.

Administrerende direktør for Sopra Steria Skandinavien, Kjell Rusti, fortæller, at de ser frem til at komme på hold med Kentor teamet:

Dette opkøb vil styrke Sopra Sterias position væsentligt i Sverige og øge den fremtidige vækst i hele regionen for os. Det har været en naturlig vækstambition at styrke os i Skandinaviens største IT-marked. Vi har nu fundet den rette partner, fortæller han.

Sopra Steria er et ledende internationalt konsulentselskab med en af markedets mest omfattende ydelsesporteføljer inden for digitalisering. Selskabet tilbyder strategiudvikling, IT-rådgivning, infrastruktur- og systemudvikling, digitale løsninger og drift. Sopra Steria bistår store private og offentlige organisationer i Skandinavien med at påtage sig et digitalt lederskab inden for sin branche. Selskabet har 38.000 medarbejdere i 20 lande og havde en omsætning på 27 milliarder kroner i 2015.

I Skandinavien sørger 1300 medarbejdere for en årlig omsætning på 1,5 milliarder kroner.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.