Pressemeddelelse -

Søstrene Grene gentager succesen og lancerer en DIY-kollektion

Tirsdag den 24. september 2019 lancerer Søstrene Grene igen et gratis DIY-katalog, både i trykt og online udgave, fyldt med hobbyprojekter, som man selv kan lave. I den nye udgivelse finder man projekter til boligen, børnene, julen samt fine accessories.

Det nye DIY-katalog byder på 20 nye idéer til hobbyprojekter for hele familien. Søstrene har primært valgt at arbejde med garn, bølgepap, papmaché, filt og vaskbart kraftpapir. Alle materialerne og værktøjerne til at lave projekterne kommer til salg i butikkerne fra torsdag den 26. september 2019.

Kreativitet er en vigtig værdi for søstrene, som også på deres hjemmeside skriver, at kreativitet gør livet til en oplevelse. Søstrene Grene har længe ført kreative hobbyprodukter i butikkerne, bl.a. er det altid muligt at finde malergrej og bomuldsgarn på hylderne, når man besøger en Søstrene Grene-butik. Søstrene håber, at bidrage til hyggelige timer med fordybelse i kreative projekter.

Eksklusiv adgang til projekterne i magasinet

Vi vil gerne tilbyde dig adgang til projekterne, som udkommer i magasinet, allerede nu.
Gå på opdagelse i billederne neden for.  

Det er som altid også muligt at downloade billeder af materialerne, slutresultaterne af projekterne samt priser i billedbanken:

https://sostrenegrene.com/da/download/diy-kollektion-2019/


Kontakt for yderligere information
Josefine Jepsen, PR Responsible 
josefine.jepsen@sostrenegrene.com
www.sostrenegrene.com

Emner

  • Detailhandel

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder.

Kæden har over 240 butikker i en lang række europæiske lande samt Japan. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Kæden ejes og bestyres af anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Klare værdier og en stærk virksomhedskultur er kendetegnende for Søstrene Grene, som har oplevet stor vækst og ekspansion i de seneste år. 

Kontakt

Malene Lund Jørgensen

Pressekontakt Head of Communication & PR

Camilla Thorsø Lund

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist

Tijana Krstic

Pressekontakt Senior Press & Communication Specialist