Skip to main content

Søstrene Grene lancerer for første gang en madkollektion

Pressemeddelelse   •   Jan 02, 2019 12:37 CET

Appetit på livet
Slip madglæden fri

Søstrene Grene lancerer for første gang en madkollektion. Torsdag den 31. januar 2019 vil man kunne opleve den nye madkollektion i Søstrene Grenes mange butikker.

Søstrene Grene har sammen med madelskere, en tidligere Michelin-kok og pionerer inden for gastronomi udviklet unikke produkter, som på fineste vis forener den store glæde for ærlig mad med kvalitet, æstetik og lokalforankrede råvarer.

Søstrene Grene ønsker med den nye kollektion af sætte scenen for et sted, hvor familier kan mødes til en hyggelig weekendbrunch eller fødselsdagsfejring, og hvor gode venner kan sidde en hel aften og udforske mange små deleretter og tale lystigt sammen om alt og intet.

Kollektionen består af et bredt udvalg af specialiteter til brug i simple retter med stor smag, der kan deles ved bordet. Derudover har søstrene sørget for mange spændende økologiske bageblandinger til brød og søde sager. Anna og Clara har naturligvis også afstemt køkkeninteriør, der kan afspejle den intimitet og uformelle stemning, som søstrene lægger op til.

Et strejf af Michelin 
Anna og Clara har sammen med en tidligere Michelin-kok udviklet en række spændende og helt unikke delikatesser, som kun findes hos Søstrene Grene. Heriblandt kan nævnes skønne vinaigretter, spændende sirupper, syltet grønt og karakterfulde mayonnaiser.

Prøv blandt andet Søstrene Grenes citron-mayonnaise med saltede citroner fra Marokko. Disse citroner er blevet skåret over og lagt i en kraftig saltlage og opbevaret et køligt og mørkt sted i et halvt år. Herefter er de blevet klar til brug, da saltet har trukket de bitre toner ud af skallen, så hele citronen har fået en kraftig aromatisk smag, som mest af alt smager som en solmoden citron dufter.

Billeder til pressebrug
Man kan allerede nu downloade pressebilleder samt en produktoversigt i Søstrene Grenes billedbank:

https://sostrenegrene.com/da/download/food-2019/ 

Passwordet er: sgpress

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder.

Kæden har over 200 butikker i en lang række europæiske lande samt Japan. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Kæden ejes og bestyres af anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Klare værdier og en stærk virksomhedskultur er kendetegnende for Søstrene Grene, som har oplevet stor vækst og ekspansion i de seneste år. 

Vedhæftede filer

PDF-dokument