Skip to main content

Søstrene Grene satser på et helt nyt udtryk

Pressemeddelelse   •   Nov 05, 2018 12:40 CET

Kollektionen 'Farverig Fornyelse' lanceres i butikkerne i uge 48

Søstrene Grene lancerer en ny kollektion i alle deres butikker i uge 50, nemlig torsdag den 13. december. Kollektionen repræsenterer søstrenes tanker om det kommende forårs tendenser på bolig-, accessories- og stationery- fronten. Og produkterne kommer i butikkerne lige i tide til at kunne nå under juletræet og i adventspakkerne.

TANKERNE BAG KOLLEKTIONEN

Mode og boligindretning mødes i kollektionen – sådan beskriver Søstrene Grene selv denne nye kollektion, som bl.a. byder på vakre veloursko, skønne notesbøger og helt nye, inspirerende møbler og interiørelementer. Alt er nøje afstemt med søstrenes vision om den kommende sæson.

Kollektionen er opdelt i tre overordnede kategorier: Stationery, accessories og boligindretning. De nye notesbøger, som er en del af kollektionen, er lavet af kraftigt kvalitetspapir, har smukke omslag og ekstra fylde i form af flere sider. Ja, nogle af notesbøgerne har endda gyldne detaljer og magnetlukning. På accessories-fronten har retro-tilbehøret gjort sit indtog, hvorfor veloursko, -hårpynt og markante hårsmykker med glitter er inkluderet på fineste vis.En helt ny loungestol med dertilhørende uldhynde er blevet udformet særligt til denne kollektion, og dens store, afrundede og legende former giver en forsmag på mange afslappende stunder.

Du skal være meget velkommen til at tage et kig på de nye produkter – alle billederne kan findes i vores billedbank via dette link: https://sostrenegrene.com/da/download/new-season-2018/

Password til billedbanken:

Hvis du mangler et password til billedbanken, er du meget velkommen til at sende os en e-mail på pr@sostrenegrene.com

Passwordet forbliver det samme, så du altid fremover kan logge ind i vores billedbank. 

Vi beder venligst om, at tekst og billeder ikke bliver vist før 15. november 2018. 

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder.

Kæden har over 200 butikker i en lang række europæiske lande samt Japan. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Kæden ejes og bestyres af anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Klare værdier og en stærk virksomhedskultur er kendetegnende for Søstrene Grene, som har oplevet stor vækst og ekspansion i de seneste år.