Pressemeddelelse -

De andre snupper liggestolene - her er løsningen

Er det okay at stå tidligt op på ferierejsen, tage et håndklæde under armen og med det reservere en liggestole ved poolen til brug senere på dagen?

Et af sommerens hotte samtaleemner under sydens sol har været om det rimelige i at reservere liggestole, som man måske kun bruger ganske kort tid i løbet af dagen. 11.133 medlemmer af Spies’ Rejsepanel har svaret på, om de selv står tidligt op på ferien for at reservere en liggestol.

- De ferierende danskere mener ikke, at det er dem, der skaber problemet. Kun 4,3 pct. siger, at de er med på morgenholdet, når der skal reserveres liggestole, 28,2 pct. gør det af og til, mens 67,6 pct. lader liggestole være liggestole og overlader dem til andre, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen, der derfor anbefaler, at man bestiller et hotel med mange danskere, da op mod 70 pct. af dem jo ikke reserverer liggestole.

"Problemet”  kan dog løses: - På stadig flere af vores koncepthoteller såsom Sunwing Family Resorts for børnefamilier og Sunprime Hotels for voksne, som rejser uden børn, tilbyder vi lejligheder med direkte adgang til en privat, delt pool, som man kan hoppe direkte ned i fra ens egen terrasse – naturligvis udstyret med egne liggestole. Og der er rift om denne stressfri boligtype med såkaldt pool access, som vi har over 500 af på 31 hoteller – på flere af vores egne koncepthoteller har vi allerede solgt 50 pct. af lejlighederne med direkte pooladgang i skolernes sommerferie 2018, siger Torben Andersen.

Men hvad går tiden med, når man ligger i liggestolen (mulighed for at give tre svar)?

  1. Slikker sol (65,5 pct.)
  2. Læser (52,1 pct.)
  3. Kigger på andre mennesker (39,4 pct.)
  4. Hviler (36,3 pct.)
  5. Taler med mine medrejsende (27,4 pct.)

OM SPIES' REJSEPANEL: Rejsepanelet er et internetbaseret, uafhængigt og upolitisk panel, der afspejler meninger omkring ferie, rejser og andre relaterede spørgsmål. Panelet består af over 30.000 medlemmer. Det er frivilligt og gratis at være med, og man kan når som helst forlade panelet. Undersøgelsen er et såkaldt bekvemmelighedsudvalg, og de, der svarer, vælger at gøre det via et internetbaseret spørgeskema.

Læser-/journalistservice – hvis du vil videre:
Læs mere om Spies’ koncepthoteller Ocean Beach Club: https://www.spies.dk/ocean-beach-club

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, Tlf. 40 59 47 00.

Emner

  • Turisme

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.

Kontakt