Pressemeddelelse -

Få rejser tilbage i efterårsferien

Efterårsferien er en af årets mest populære ferieuger med et perfekt vejr på rejsemålene omkring Middelhavet. Op mod 75.000 danskere forventes at rejse på en solferie i uge 42 – heraf ca. 40.000 på en charterrejse. Spies har hængt de røde lygter ud for rejser til Antalya, Cypern, Almeria, Rhodos og Tenerife (afgang fredag, lørdag, søndag og mandag), mens der tirsdag fortsat var strøpladser til bl.a. Gran Canaria og Mallorca.

Top 5-listen over de mest populære rejsemål i skolernes efterårsferie ser således ud:

  1. Gran Canaria
  2. Mallorca
  3. Rhodos
  4. Cypern
  5. Tenerife

-Næste store ferieperiode er jul og nytår. På nuværende tidspunkt er 65pct. af rejserne solgt - 5pct. flere end på samme tidspunkt i fjor. Mest populære rejsemål er lige nu Gran Canaria, Tenerife,Egypten, Madeira og Phuket, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Vejrmæssigt byder Tyrkiet i oktober på en temperatur på i gennemsnit 26 grader. Badevandet ligger på ca. 20 grader, og der er i gennemsnit otte solskinstimer om dagen. Derfor har der været god brug for det, som rigtig mange efterspørger lige nu: værelser og lejligheder med egen pool – såkaldt ”Swim Out”. Også store lejligheder til tre generationer er i høj kurs – og det hele gerne suppleret med hurtigt WiFi og All Inclusive.

Emner

  • Turisme

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland og Thomas Cook Airlines i Storbritannien, er med over 100 moderne og miljøvenlige fly et af Europas største ferieflyselskaber.

Kontakt